Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/371

36O ’l’ROMSØ AMT. Æg Reus1et dun. .g. Karlsø . . l0 00O 18 Helge . . . 4 00O 20 Skjervø . . . 3 OO0 e 5 Kvænange11 . . . 4 O0O — 63 5O0 226 Antallet af æg kan vistnok forhøies mindst til 75 O0O og dunmængden til 25O kg., da æg og dun samles ogsaa udenfor de egentlige ægvær og dunvær. Det paastaaes med allerstørste bestemthed, at udbyttet af edderdun er i høi grad aftaget, siden efuglen blev fredet, fordi fuglen nu ikke længer bygger sin rede paa de fredede dunvær, men har spredt sig rundt omkring, saa dunen ikke kan Samles. Saaledes opgives fra Risø i Tromsøsundet, at efuglenes antal i løbet af 17 aar aftog fra 6000 til 2000, og paa Tranø præste- gaard, hvor der før samledes ö6 marker dun aarlig, der samles nu kun omtrent 2O marker eller 5 kg. KI’ybdyr Og pad(le1’. Fi);flslen (la(—ei-ta vip“ipara) er iagt- taget i Dividalen. Det er det eneste krybdyr, som er seet i amtet. Hverken snoge eller hugorm vides nogensinde at være bemærket. Af padder findes jo-osk (r(ma platyrhina) almindelig udbredt- ogSaa paa en del af øerne. I11Sel(te1’. Nogle insekter plager folk og fæ, og andre herjer græs og i skogen, og et par af disse skal nævnes. Myg ((’lltl(3T) er overmaade besværlige til sine tider og paa sine steder i amtet. De er tilstede i talløse masser, og der er flere arter af dem. At myggene er saa talrige og plagsomme paa- beiter11e i Tromsø amt, kommer deraf, at landet har store Vidder af myrlændt mark med vandpytter, hvor myggene yngler, og derhos birkekrat til opholdssted for myggen; derhos har de hver- ken i vandet eller i luften saa mange fiender som sydpaa; der er færre rovinsekter i vandet og færre insektædende fugle. Myg- gene blir da en landeplage om sommeren baade for folk og fæ. Ved kysten, hvor det blæser, er de ikke saa besværlige; thi de trives ikke i vind og ei heller omkring isbræerne. Som tilfældet er med bier, humler, hepser, myrer, myg, klæg og andre stikfluer er det kun hunnerne, som er plagsomme. Han- nerne, hvis munddele ikke er skikkede til at stikke og suge blod, holder sig alene til Saft af planter og blomster, medens hunnerne tillige suger blod af mennesker og dyr, naar de kan komme til.