F1SKER1ER. 371 tobakspung, af en mørk, chokoladebrun farve, med et glat, slibrigt legeme, forsynet med 5 dobbelte rader af smaa sugeapparater. Den er en arktisk form, som ved Lofoten og hele Finmarkens kyst bliver langt mere almindelig og af betydeligere størrelse (l-1îZs fod) end sydligere. Paa mange steder forekommer den tæt under havets speil, paa 2—30 favnes dyb mellem stene og paa sandbund. Vistnok er de sjøpølser, som kineserne spiser, ikke de samme arter som vore, men forskjellen er yderst ubetydelig, og det an- tages, at vore sjøpølser vil være ligesaa tjenlige for kineserne, som de australske og japanesiske. Tilberedningen skal være ganske simpel. De koges nemlig først isjøvand og lægges derpaa, efterat indmaden er tagen bor-t, ud for at tørres i solen. For en Sæk saadanne tørrede sjøpølser betales i Kina indtil 2OO kr. «.—lmabi» er tørrede havsnegle, dyr, hvoraf vi ogsaa har ad- skillige arter. De enorme mængder ved vor kyst forekommende bløddyr, f. eks. dyret af det ved vor vest— og sydkyst overordentlig almin- delige albuskjæl (patella vulgata), kan vistnok ved at tørres faa en særdeles stor lighed med de japanesiske tørrede havsnegle, den saakaldte Au-alYi. Tørrede blækspruter sætter kineserne stor pris paa og betaler dem særdeles høit. En art af disse spruter, ommatostrephes to- darus, kommer, som ovenfor omtalt, til visse tider ind mod kysten i Tromsø amt i store mængder for at forfølge silde- stimerne, og det hænder ikke sjelden,— at de render sig paa land og ligger tørre i fjæren. Fiskerne fanger, som berørt, disse dyr med egne, dertil egnede fiskegreier, fordi de leverer et særdeles fortrinligt flskeagn. þÏj(B*I’6))l(l‘YI’k (areni(ïola pisCatorum) anvendes som agn mest for mindre fisk. Denne orm, der lever nedgravet i strandsandet, kan man ved store fjærer komme til, Og den maa da graves op med spaden. Stilen (a-m-modyt(ɔs lam*ea) er anseet som et fortræffeligt agn, især efter sei. Den har den vane at grave sig ned i sanden i fjæren, hvor fiskerne tager den med spade. Piraalen, hvidaalen (myxine glutinosaj er et skadedyr, som ødelægger fangsten paa line og garn, naar redskaberne blir staaende over paa bunden. Den borer sig nemlig ind under huden og fortærer i utrolig kort tid alle bløde dele, saa blot skind og ben blir tilbage. Om havets j’auna ved amtets kyster siger G. O. Sars, at den har paa de fleste steder en blandet karakter, idet der ved ind- vandring er tilblandet talrige dyrformer af sydligere oprindelse. Det er den nordostlig gaaende varme atlanterhavsstrøm, som befordrer en indvandring af sydligere atlanterhavsformer.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/382
Denne siden er ikke korrekturlest