374 ’l’ROMSØ AMT. for 1894 . . til 2.1 millioner kroner — 1895 . — 2.o — —- — 1896 . — 1.6 — — — 1s9?. . — 1.4 — — I indkjøb af raafisk har Tromsø by deltaget meget lidet indtil slutningen af ottierne, fra hvilken tid den aar om andet har sendt ti-7 ekspeditioner til Lofoten. Fra landdistrikterne delte i gje1memsnit aarligt:
g
l86l-65 . . l7 fartøier l86ö-70 . . 35 — l871—-75 . . 29 —W 1876—80 . . 3l — 1881—-85 . . 18 — 1886—9O . . 27 — 1891 . . . 35 —- 1892 . . 29 — l893 . . 13 —- 1894 . . 26 — 1895 . . 38 W— l896 . . 38 —ä 1897 ....... 36 — l vinterfisket i Breivik paa Sørøen, der foregaar i februar -april, de1tager aarlig fra Skjervø, Nordreisen og Kvænangen omtrent 120 baade med en besætning af henved 5OO mand. Dette fiske er undertiden jevnt godt, af og til endog meget godt. Nettoudbyttet for hver mand gjennemsnitlig i aarene 1886—9O er ansat til mindst 200 kroner. Lyngsværingerne har fra gammel tid hængt stærkt ved lofotfisket og skjervøværingerne ved breiviksfisket, og begge har sædvanligvis holdt saa længe til ved disse fiskerier, at det er bleven for sent for dem at naa frem til loddefisket i rette tid. Foruden i lofotfisket deltager amtets fiskere enkeltvis i vinter- skreifisket fra Andenes. Ikke faa driver om sommeren seifiske enten herfra eller fra Vesteraalens vær, ligesom flere deltager i sildefisket, naar dette falder i de nordligere dele af Nordlands amt. Lod(l(:flskef. En stor del af amtets befolkning søger op til Finmarken for at deltage i loddefisket, det vil sige torskeflske med lod(le til agn. Loddefisket har faaet sit navn efter en fisk af laksefamilie11, lodden (’mallOtus villosus), som kommer op under kysten for at gyde, og som i almindelighed følges af andre fiske, tildels ogsaa af enkelte hvaler (finhvalen og knølhvalen). Den torSk, som følger lodden, kaldes loddetorsk og er en endnu ikke kjønsmoden torsk