382 ’I’ROMSØ AMT. Steinavær er derimod et større vær. I Steinavær drives først paa ydersi(len og senere paa indsiden. Havnekommissionen opgav i 1878 SteinaVærs fiskerbelæg for vinterfisketS vedkom- mende til 10 à l6 baade med 3 à 5 mand og 78O0 kroners udbytte u Ved havnearbeidets begyndelse i 189O var der 28 “baade, 112 mand og 20 OOO kroners udbytte Bebyggelsen var da øget til 5 vaaningsl1use, 7 roboder og 2 salterier. I 1892 afsluttedes havnearbeidet, der kostede 4O OOO kr. og var beregnet paa 57 baade, og allerede vinteren efter gik be- lægget op til 47 baade foruden førselsbaade og smaabaade, 230 mand og ca. 40 OOO kroners udbytte. Bebyggelsen er imedens steget til 5 vaaningshuse, 25 ror- bo(ler, 5 salterier og 2 trandamperier. Foruden nævnte vinterflskeri indbringer de øvrige fiskerier ca. 2 800 kr. Steinaværs havn dannes af nogle holmer og skjær. Ved Steinavær (hovedøen) findes en kjeile paa den nordvestlige side (Storkjeilen) og pa-a den sydlige side en mindre kjeile (Litle- kjeilen), samt desuden en bugt udfor indløbet til Storkjeilen, Hella kaldet, paa vestside11. Udroret til fiskepladsene er indtil 1 mil. Fiskerne til- virker og hænger selv sin fisk. Mandslodde11anslaaes til omtrent 1OO å 20O kroner. Vinter— og vaarfisket drives hove(1Sagelig af hjemmefolkene. Fiskegrundene, hvor seifisket foregaar om sommeren, ligger ïZ2 til 1 mil fra land. Fisken hænges eller sælges af de fremmede fiskere i raa tilstand til handelsmændene i nærheden De fleste fiskere her er fra Bjarkø og Ibbestad herreder. Fiskerne har ingen forpligtelser til væreierne, med undtagelse af en ringe husleie. Opseilingen til havnen forklares at være meget vanskelig paa grund af skjær og undervandsgrunde, og selve havnen var før meget daarlig, navnlig under storme af n. og n.v. I saa tilfælde maatte baadene landsættes, hvilket kun kunde ske med høit vand, medens de, naar de kom til land med lavt vande, maatte søge hen til den læ side af holmen. Nu er der udmærket baadhav11. Halvardsø i Berg ligger i Torsken, nord for Senjehesten. Høst— og vinterfiske drives med line og ha-andsnøre; afstanden til flskepladsen er fra Vi til 1 mil. Sommerfiske er væsentlig seifiske. I almindelighed hænges fisken, men der sælges dog ogsaa mindre partier i raa ti1stand. Havnen paa den nordre side af øen er ubeskyttet for n. og n.v.lige vinde.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/393
Denne siden er ikke korrekturlest