Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/40

Denne siden er ikke korrekturlest

NATURLIG BESKA l-’FENHl-2I). 29 l(ekke, g. Z(Pg(1. legd, Sænkning i terrainet, liden dal. 7Il(l(Z(Z(’, den indre del af fast- landet, syd. m(1.c(elgge. landryg. mi()lkke, me1k. miPlle, elvemæle. mOkkP, krog, krumning. moske, lukket fjelddal, kjelbotn. mOsko, (i smst.) tildækket, luk- ket: ’)]lO8kO“lff(lgg(’. en af fjelde lukket dal. m11orra, g. m=uor(1. træ. muotta, g. TIl2IOfl(IgGɔ sne. muotk(—, eide. mæ(—(“e, g. m(e(—P. udmark, øde- mark. 7l(lb(lWl’, naver. n(1(7(Ia, g. —na(7a, skaft. l)(ll’Pf, fjøs. n(11—d(I(), ulv. Yl(It‘’Sf(’, baadnøst. “FlíPí(Z(l(I, g. niPida, pige, datter. )(jaikka, g. njaika, snip. )ý(lZZ(l, g. njala, hvidræv. njall(1, g. x1jala, 1) lidet stabur ude i skogen, 23 gjemmested i stenur. njargga, g. njarga, nes, odde, halvø; “)úarga.§, s. demin. njoammel, ha-re. njoaske, sænkning paa høifje1— det mellem to fjelde, pas. n;jumze, g. njune (ogs. junne, g. jame), næse, snude, neb, spids. nj:mes, g. njmmasa, (ogS. jvmes, g. jmmasa), nes, odde. “1úz(O1;jo, kobbe, sælhund. nuor-r(—, g. m(ore. sund. m1ortta. øst, (i Senje11) nord. oaivêz:e. g. oaive. hoved; fjeld- top af afrundet form. oalgge, aksel, aas. oapes, veiviser. oa)Íje, syd. olgob, ytre. Oll)I(lï, g. olbm(1, mand. ord1la, g. orda. «skogbandet» (øverste skoggrændse). A o1îji.§, sydlig. rabma, g. rama, fjeld— l. bakke- skraaning. raigge, g. m-ig(—, l1ul. rapPs. brat. rasse, g. —rase. græs. ra-§.§a. g. ra.§(1, høifjeldsstræk- ning, bedækket med ur eller meget stenet. rav(b(je, g. T’(l’t’)(].(3, strø1n. ravddo, g. “)—a2:do, røjr (sa1mo alpinuS). rebes, ræv. Mda. l. ridP, li. r-i(7(To, g. “l’i(—YO, skred. r‘i(7)p(), g. ri()pe. 1) Skar i fjel- det, 2) liden lukket fjelddal. riko, rive. r-i5.§a, g. ri.§(t, svovl. r1itta, g. ri(Ya, halvdelen af en “ flaaet rensdyr-krop uden ho- ved og lægben. ritta. g. rida. fælde for bjørn, jerv og ræv. rivggo, g. rivgo, bumaudskone. rem-1.:c-, lav aaS, der efter skog- brand er bleven bevokset med ungbirk. rogg(—, grop, fordybning. roggel, en flytningsvei for rens- dyr, der er brudt i Stenene mellem to fjelde. rotfo, g. 7’O(Í(), tæt buskads af 1øvtrær. Zl’O(?(?(’,—g. —ro(=’(‘, indSnevring, trangt dalføre, langstrakt grop. ?I’()l’“l“?(3, g. r():P(). bro. rz(ksis, rød.

  • r1(o.§.§a. russer.

7’ll()l’(l(IS?, smalt pas i en elvedal mellem bratte fjeldvægge.