Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/402

39l kommen til den enstemmige opfatning, at endskjønt den ikke tror, at disse fuldt ud kan gjennemføres i praksis, vil den dog anbefale, at forslagene bør prøves, hvorpaa amtsthinget med l2 mod 1O anbefalede, at der udkommer love i det væsentlige over- ensstemmende med disse forslag. Tilliden til lovens brugbarhed synes efter dette ikke at være stor. Sommer— og høstfisket. Seifisket saavelsom de øvrige som- merfiskerier og høStfiskerier efter torsk, brosme, lange, hyse og kveite foregaar langs amtets hele kyst ligefra Andenes til grændsen af Finmarken. Opgaverne over udbyttet er vistnok gjennem- gaaende for lave. Af disse fiskerier angives udbyttet at være: 1886 2605MM) kn l887 313000 — 1888 26930O — 1889 196300 — 189O 305400 — — 1891 340242 — 1892 318729 — 1893 205852 — l894 27249l — 1895 216291 — 1896 179608 — Kveiteflsket er af særlig vigtighed i Tromsø amt, og kveiten herfra er navnkundig, saaledes som Petter Dass oplyser: 1)er fanges paa Senjens Grunder og Hav Den Kveit-e hin fede, hvis Rækling og Hav I Norden er meget navnkundig; Vel falder der Rækling paa mangen en Sted, Men skjønner-’ og rarer’ man ingensteds ve(l, Den er über Massen ausbundig, Naar Senjelands Jægter sin’ Anke1— og Krog Nedkaster i Bunden paa bergenske Vaag, Om Rækling da mange mon løbe. Der bydes tit over det, Eieren vil, Den kjøbende lægger gods-illigen til For første Va1 udi at kjobe. K“veiten fiskes fornemmelig paa bankerne udenfor Senjen, men ogsaa i fjordene. Saaledes foregaar paa Vaagsfjorden ud for Engenes hvert aar kveitefiske fra Oktober til ud i januar. Fangstfeltet er hele Vaagsfjorden. Til agn bruges sprængt akker. «Kveiten fiskes ogsaa om foraaret paa grundene langs strande og i bugter med skutul. Skutul er et skarpt tveegget jern, der