396 ’1’ROMSO AMT. Denne bedrift er endnu i sin barndom, men der er ingen tvil om, at fuldt udrustede fiskedampere paa disse veirhaarde kyster ved det fiskerige hav, er de fartøier, som er bedst skikket til at udnytte fiskerierne og til at bringe varen frem til det en- gelske marked i en saadan form, at den beta-les med høi pris. Særlig maatte der udover høsten før jul, da ferskfisk, især fersk torSk, betales høit og er sparSomt tilstede paa det engelske mar- ked, med fordel kunne fiskes her. Men sagen er, at en saadan fuldt udrustet fiskedamper koster 18O 00O kr., og nogen kapital til at sætte i større foretagender kan amtets indbyggere van- skelig afse. Der er gjort et forsøg fra Harstad paa at udføre fersk kveite i is, og man tog is fra Jøkelfjorden fra kalvisen der. Det viste sig imi(llerti(l, at denne gamle bræis, skjønt tilsyneladende ren, indeholdt fint fordelt ste11støv og talrige luftblærer, saa at den smeltede snart, og kveiten kom frem, bedækket som af et mudder og i en ua-ppetitlig form. Ligesaa har et norsk-engelsk selskab begyndt at fiske, særlig kveite, udenfor amtetS kyster, og herover fører fiskerne, som sæd- vanlig naar man begynder paa nye foretagender, høilydte klager, idet de mener, at fiskekutterne, der ogsaa ligger ude, naar veiret er haardt, fisker op kveiten for dem. St0I’SiI(IflSI(et. I en række af aar fiskedes der, navnlig paa kysten af Se11jen, storsild. Denne sild er saa stor som vaarsilden og gyder antagelig sa1ntidigt eller mulig noget senere end (lenne. Nogle iagttagelser gaar ud paa, at den gyder i februar. Allerede i aarene fra 1861—1865 fiskedes en del storsild i Dverberg, Øksnes og Bø. Først i aarene fra 1867—1870 fik fisket nogen betydning, og det fortsattes til og med 1874; i 1875 udeblev det, og senere har storsilden ikke været der. Fisket begyndte altid først i Vesteraalen i sidste halvdel af september og endte i november eller noget senere. Omtrent sam- tidig foregik storsildfisket i Senjen. . Fra Vesteraalen og Senjen, hvor silden først søgte ind paa kysten, synes den i de første 5 aar, 1867 til og med 1871, med stor regelmæssighed aarlig at have draget forbi Lofotøgruppens sydspidse i lige sydlig retning paa de he1gelandske øgrupper fra Melø ned til Skibaadsvær, idet mindre masser paa denne fart har taget en mere østlig retning paa værene Fuglevær og Fleinvær i Gildeskaal og for en del paa Helligvær i Bodø sogn. Storsildfisket ophørte i 1874.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/407
Denne siden er ikke korrekturlest