Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/413

402 ’I’llOMSO AMT. overdrevne brug af lysterfiskere; man skjød især skylden paa kvænerne,» skriver Ratk(1 i l801. Noget lignende beretter S(“hnitler fra 1743 baade om sælfangst og laksefangSt i Malangen: «I denne Malangens fjordbotn i den indfjord, kal(led Maale- elven, imod fossen har i gamle dage været et her1igt rigt lakse- fiskeri og kaabeveide, saa at hollændske skibe have faret did 2 mile ind i fjorden, og havt deres handel og brug dermed, hvoraf til en amindelse endnu paa østre side et nes, kaldet Hol1ænder nes, vises, hvorhen skibene kunde gaaet. Men denne herlighed skal n11 ophøre, og da man spurgte efter aarsagen dertil, vil der siges, at fjeldlappeme idelig og uden Skjønsomhed skal have skudt kaaben, og dem med laksen derved bortskræmt, følgelig ødelagt denne fangst.» . Ferskvan(l.2jiskerierne. For opsynet med ferskvandsfiskerier ud- gjør amtet et distrikt, der benævnes Senjen og Tromsø distrikt og omfatter Senjen og Tromsø fogderi. Følgende fiske forekommer i ferskvandene eller elvene: Laks 6sal-mo salar). Ørret (salmo eriox). Rør (salmo alpinus). Harr (thy-mallus vulgar“is). Gørsild (phoæ“i-mr-S aphya) — aln1. i Maalse1ven —— Ørekjyte. Gjedde (eso:r: l“ll(’ilt-S), i Maalselven. ’ Lake (lota vulgaris), i Maa1selven. .4bor (per(—a .fluviafilis), spredt i Malangen, Maalselven og Bardo. Sik ((“oregon-us lavaretus), i grændsevandene i Maalselven. Laks fiskes hovedsagelig i Maalse1ven, Reisenelven og Sa- 1angen. Hvad der er þskef, og v(erdien af laksen sees af disse tal: P d Vi B Kilogram. lå Kronen Elven l h887Ål888l1889;l890ll89ll1892l189311894lÉ1887.1888;1889l1890l1891ll892l1893]g94 t .r-I t„Lil„lne — —t —Je;. i l W e sten e„—4“iÝ„tü„ t i SRlR11gS(?]V(’11 ti 9Ol 13ÖI120l18oYå6ol2ool22ol1eo1É sal 22l 72l ssl22Öj sol 88l 64 Maalselven . l:25O:3ooJåooj4oojÖooJ—1Ooi2oo1:;oo(1åoI1soW:3oo?24o1sooi24o“12o’18o Reisenelven . ’Ö40l900ä850;Ö0O;870“500,340ï400.æ380,540]600i300—700[30OI136l210 Ma(1lsel-rent vil ikke komme til at blive nogen god lakseelv, saalænge den ovenfor Malangsfossen liggende del af hovedvas- draget ikke aabnes for laksen. Som det nu er, har elven mangel paa tjenlige gydepladse. Plan om farbargjørelse af Malangsfossen med omkostnings- overslag blev afgivet i 1877; beløbet var kr. 17000.00. Halv-