404 TROMSØ AnT. I T)“(lJJ9.’ Afløb fra Tennevatn. I 1S71;jer1—ø.“ Afløb fra Svarttindvatn, afløb fra Langfjordvatn, Rotsundelv, afløb fra 0ksfjordvatn, Sikkajokka. g I No)“dreiisen.— Reisenelven. I ]‘yngmz.— Lakselven, Lyngselven, Kitelven, Skibotnelv, Man- (lalselven, Kaafjordelv. I KZ:(1mangen.— Navetelv, Bot11elv, Baddernelv. Den i gamle dage meget benyttede lystringsmaade med ild efter laks i større elve med en elvebaad bruges neppe mere nu af finnerne. Paa elvebaadens fremstavn var der anbragt en jern- sprinkel eller rist, hvori ilden underholdtes, hovedsagelig med næver. Dette foregik i mørke nætter. Naar laksen saa ilden, stansede den et øieblik stille, hvilket benyttedes til at lænse den med en firkantet jernspig med agnhalder paa hver piggren, der var godt fæstet i en længere stang. Smaagutter benytter vistnok endnu paa sine steder en fangstmaade, som bestaar deri, at man gaar langs bredden af smaaelve og kiger efter smaalaks. Den fanges med en snare enten af messingstreng eller ogsaa af fin rodtrevl, fæstet paa enden af en stav. Naar laksen Sta-ar stille med hovedet vendt mod Strømmen, føres snaren med yderst sagte fart over hovedet af laksen saa langt ind paa kroppen, at dens svømmefinner bliver foran snaren, der da rykkes op i en fart, saa fisken fanges. Ørret og mr ligesom lake forekommer overalt i Maalselvens vasdrag. Ørreten har uden sammenligning den største udbredelse. Som udmærkede fiskevande kan nævnes: Takvatn i Balsfjord (ørret), og þ)el(Zfrøskvatn i Balsfjorden (ørret og rør). Disse fiske- vand er a-f vigtighed for den omkringboende befolkning, men overhovedet kan bemærkes, at det kun er iMaalselven, Bardo og Balsfjorden herreder, at ferskvandsfiskeriet udnyttes; i de øvrige herreder er der mange gode fiskevand, som enten i saare ringe grad eller slet ikke udnyttes. Litle RostavatVa er et udmærket fiskevand (ørret, rør, lake og harr). .4ltevatn med tilstødende vand i Ba-rdo er ogsaaÏgode fiske- vand, hvor det mest er finner, som fisker (ørret og rør). Anels- uatn i Bardo er ogsaa et godt fiskevand (for ørret). Ellers har, som nævnt, amtet en mængde gode fiskevand, saaledes paa Senjen mange gode vand, Ringvasø har mindst 5O fiskevand, hvor-iblandt Skog-sf)“o-rdvatn. I Lyngen benyttes fiskevandene af finner, og overhovedet udnytter finnerne ferskvandsfisket mere end nord- mændene. Hm-ren forekommer i Tromsø amt i Maalselven og dens bielve op til alle fossene. Gjælden forekommer ogsaa i hovedvasdraget i Maalselven.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/415
Denne siden er ikke korrekturlest