Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/425

414 TRoMSø AMT. for at han da, naar hvalen engang fandtes død, kunde bevise sin eiendomsret til samme. Det traf ogsaa, at han intet fik, hvis hvalen f. eks. fandtes af uærlige folk “ Hva1fangsten i amtet Synes i midten af dette aarhundrede at have været ubetydelig. Amtmanden skriver i aarsberetningen fra 1851—55: Hva1fiskefangsten er meget aftaget. Man hører nok af og til tale om, at nogle skulle være stukne; men at de senere findes igjen, hører til de store sjældenheder. Større betydning fik hvalfangsten først i Finmarken fra 1864, da skibsreder S—Ben Foyn begyndte sine forsøg med spidsgranat- harpunen. Denne hvalfangst foregaar fornemmelig ved Finmarkens kyster, men ogsaa inden Tromsø amts grændser. Hva1fangsten begyndte fra Tromsø i 1884 med 1 fartøi. Der er nu et hva1fisketab1issement i Skorø og et etablisse- ment i Tro1d.fjorden i Finmarken, som disponeres fra Tromsø. Hvalfangerne fra Skorø skyder seihva1, knølhval og finhval i en afstand af 3—20 mil fra kysten. Man fanger af og til nogle bottlenoser. Selskabet paa Skorø heder The .“1nglo Nora-egian Fish’ing Co. Ld. Skaarø, og a-nlægget er fra 1887. Der er ved eta.blisseme11tet: Et oljekogeri for dampdrift. Et bruntranbrænderi. En guanofabrik med dampdrift. Bødker— & snedkerværksted. En smedie. Et 1agerhus. Et lagerhus under opførelse. Et bageri. En barakke for mandskaberne. En bestyrerbolig. To hvalfangerdampskibe. Hvalkjødet tilvirkes til kraftfoder. I 1897 produceredes 120O sække kraftfoder a 100 kg., hvilke afsattes i Kristiania. Der fangedes i 1885 9 hval i Tromsø amt, i 1887 23. I 189O fangedes 1O finhval, 10 knølhva1 og 33 seihval, tilsammen 53, til en værdi af 1OO 0O0 kr. I 1896 var man oppe i 127 hval til værdi 1165O0 kr. og i 1897 13O hval til værdi 13O O0O kr. Priserne paa barder varierer meget: for blaahvalens optil 2.7 kr. pr. kg. Seihvalens O.8 til 1.6 kr. pr. kg. Knøl— og finhvalbar(ler fra 0.36 til O.80 kr. pr. kg.