Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/426

HVALFANGST 0G ISHAVSFANGST. 4I5 Lov om hva(fangst af 6te juni 1896 forbyder paa den hav- strækning af Tromsø amt, som kongen bestemmer, at ja-ge, an- skyde og dræbe hval fra 1ste januar til udgangen af mai. Lige- ledes er det forbudt under større sildefiskerier paa strækninger og i det tidsrum kongen bestemmer, at jage hva1. Paa fjord og vaag, hvor sildefiske foregaar, er det ogsaa forbudt at jage og dræbe hval. Hvalerne synes nu ikke paa langt nær at være saa talrige som tidligere. Da saaes jevnligen hva1 at puste paa de store fjorde i Skjervø og Lyngen og i stort antal, som von Bu(“h beskriver: «Hvalerne legede derinde, da vi reiste forbi, og kastede med hvislende lyd sine hvide straaler op i luften. Et vakkert syn, hvorved der kom liv og afveksling over den vide, ellers ensformige vandflade. De store kjæmper fa-rer hurtig afsted under vandet, kommer igjen op over den rolige flade, og sender paa forskjellige steder langt fra hverandre Sine springvand op i luften. Man ser dem til alle sider, og man kan endnu se straalerne i en halv mils afstand.» IShaVSfa1lgSt01I— Tromsø by deltager i ishavsfangsten i regelen med 30 fartøier. Disse fartøier er mest jægter paa halvhundrede ton med 10—11 mand, 2 fangstbaa-de og 1 liden baad. Gjenstand for fangsten er sæl, hvalros, hvidfisk, bottlenose, haakjærring, desuden isbjørne, levende og døde, rensdyr, hvorhos der samles dun (og æg). Fangsten af sæl foregaar dels paa den saakaldte Vestis og dels paa Østisen, samt under SpitZbergen og Novaja Semlja-. Denne Vestis strækker sig fra Jan Mayen til SpitZbergen, og fang- sten af sæl foregaar væsentlig paa iskanten, hvor der ogsaa fanges enkelte hvalrosse og bjørne. Tromsøfartøierne, som er smaa, gaar ikke ind i isen og opunder Grønland, saaledes som de større fangstbaade, f. eks. fra Tønsberg, gjør det. Tromsøfartøierne skyder smaasælen med ekspreSkugler og den store sæl med fuldkugler. Fangsten paa Vestisen med smaafartøier er forholdsvis ny. Østisen gaar fra SpitZbergen østover til Gaaselandet paa Novaja Semlja og derefter paa nordsiden af det Hvide hav saa- ledes, at der danner sig en meget stor isb11gt med aabent hav i midten. Paa den Strækning fangeS sæl, hvalroS og bjørn. Om de dyr, som er gjenstand for ishavsfiskernes fangst, kan bemærkes: Den almindelige sæl, som fanges, «kvitsjøsælen» eller «Jan Mayensælen» (pho(“a grønlan(li(—((), grønlandssælen, er fed, naar fan- gerne kommer op til Ishavet i april og mai, og der gaar da 3—4