HVALFANGST OG ISHAVSFANGST. 417 sig for sig selv. Den skydes med rifle og harpuneres straks derpaa-, hvis den gaar i vandet, da den synker, naar den er død. Hvalrossen hvalper paa samme tid som storkobben. SpitZbergenfangsten. Det første skib fra Tromsø, som deltog i denne fangst, udSendtes i 1821. Nogen større udvikling fik bedriften imidlertid ikke før i slutningen af sekstierne. Tidligere var antallet af de aarlige udrustninger fra 2 til 6, mest gamle Og smaa fartøier. Senere har det varieret mellem 16 og 41, hvoraf dog nogle for regning af rederier i andre byer, medens besætningerne hørte hjemme iTromsø amt, fornemmelig i Lyngen og Balsfjorden. Fra 1889 af har intet fartøi udenfor amtet del- taget i fangsten. Sælerne skydes paa isen eller i sjøen; i sidste tilfælde maa de haleS op paa isen for at afspækkes. Der gjøres et enkelt snit enten efter bugen eller siden, og paa den maade faaes sælskindet helt. Hvalrossen (triCheru.9 ro.s“marus) harpuneres dels i vandet, dels paa isen; i sidste tilfælde st-ikkes harpunen i den fra baaden af; dyret vil da i regelen jumpe i sjøen, og nu gjælder det at passe linen, saa at ikke baaden trækkes ind under isen. Efterhaanden udmatteS det svære dyr, og det dræbes saa med landsen. Derpaa bugseres det til en bekvem isflade, paa hvilken det heises op ved hjælp af talje, og naar det er gjort, skjæres dyret op efter ryg og bug, og skindet med spækket flaaes af; med skalt- øksen hugges tænderne af hovedet, og de brugbare dele bringes i baaden, medens kroppen bliver liggende igjen som føde for sjøfugle og isbjøme. Hvalrossen fanges altid af de gamle fangere med harpun, i den senere tid skydes den, men det antages, at skud jager hval- rossen bort, saa de gamle fangere antager, at skydningen er aarsagen til, at hvalrossen er aftaget eller ialfald fortrukket fra SpitZbergens vestkyst. Det er vistnok saa, at hvalrossen ikke er saa meget udryddet som forjaget, idet det viser Sig, at den hurtig fortrækker, saasnart skydningen begynder, idet den er et forholdsvis intel1igent dyr. Paa hvalrossen bruges ogsaa lændsen. Foruden paa iskanten hænder det, at hvalrossen dræbes, naar den er gaaet op paa land paa SpitZbergen, og naar der er mange af dem, barrikaderer man langs fjæren med dræbte hvalroskroppe, som de andre hvalrosse da ikke kan komme over, hvorpaa de slaaes ihjel. Det har hændt, at der er dræbt 20O hvalrosse paa en gang paa denne maade. HvalroSsens skind anvendes mest til maskinremme, tænderne som elfenben. Huden varierer i pris fra O.25 kr. til 1.00 kr. pr. kg. De store huder pleier man at dele i to. 27 — Tromsø amt.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/428
Denne siden er ikke korrekturlest