Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/433

422 TROMSO AMT. 1 levende isbjørn . . 150.0 kr. 1 død iSbjør11. . . . 70.0 — fl hvidfisk . . . . 57.0 — l rensdyr .... . 12.0 — 1 kg. urenset dun . . . 1.0 — l hl. haakjærringlever. . 10.0 — Af 1 vog dun fra SpitZbergen, naar den er vel stelt, faaeS l4 marker renset edderdun, eller hvis reden puttes med en gang i sækken, kun 6 marker, det vil sige, man faar ïZå-î‘Z12 renset dun. Hvis man regner Ve i gjennemsnit, saa skulde der af 1000 kg. urenset dun fra SpitZbergen faaes 111 kg. renset. Ishavsfangerne fra Tromsø reiser, som nævnt, ikke som regel til Grønlandsisen, for der at søge sin fangst, da deres fartøier er for SI11aa. I 1898 reiste dog Skipper JohamrWesen til Grønlandsisen; han var først i det Hvide hav, Novaja Semlja, SpitZbergen og Jan Mayen uden at faa fangst. Skjønt han kun havde et daarligt fartøi, reiste han bort under Grønlandskysten, hvor der blev fanget 4 levende isbjørne og skudt 22. Endvidere blev der skudt 64 hvalros, 75 sæl og 4 bíS(ll)l“()k8(1*)’, der betra-gtes som en sjeldenhe(l. L§“havsfangsten har sin historia over hvilken her gives en oversigt. To hollandske sjømænd, Jakob vare I—Iemskerk og Corn(—livs Ryp, gik med to skibe ud fra Amsterdam med Barentsz fra T(’)’—S‘(’h(?ZZí7lg som lods. Den 7de juni 1596 landede de under 74Ò n. br. paa en ø, som fik navnet Beeren-Eila-nd (Bjørneøen), et navn, som den senere har beholdt. Den 21de juni fik de et land isigte, som de paa grund af dets takkede, spidse fjelde kaldte SpitZbergen. Disse polarøer har lange tider senere været ypper- lige fangstfelter. Novaja Semlja var allerede 1553 opdaget af englænderne lVilloughby og Ch(mCellor, og Jan Mayen opdagedes 1611 af en hollænder, Jan MayPR, der gav øen sit navn. Der udrustedes fangstfartøier fra de forskjellige lande, og byttet var rigt. Især var Beeren-Eiland et rigt fangstfelt, hvor hvalros slagtedes i mængde. Der angives, vistnok overdrevent, at mange hundrede hvalrosse, ja op til 1000 nedlagdes i faa timer; fangsten har ialfald dengang været god. Rivninger opstod mellem de nationer, som gjorde fordring paa at være eiere af poIarlandene,’ saaledes mellem englænderne, hollænderne og franskmændene. Ogsaa den dansk-norske stat tog del i ekspeditionerne og gjorde fordring paa overhøihedsretten over alle polarlande. Fredrik den anden og hans søn Kristian den fjerde likte ikke, at engelskmænd og hollændere begyndte at handle paa Hvidehavets kyster, og lensherren Erik Rosenkrands i Bergen fik ved forordning af 31te marts 1565 paalæg om at hindre