Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/439

428 TROMSØ Amt For-øvrigt sees udbyttet i de forskjellige aar af den før med- delte oversigt. i I ishavsfangsten deltager henimod 40O ma“nd. IShavsfa1—erne Som geograflSke opdagere. Ishavsfarer11(1 har paa sine reiser udvidet kjendskabet til de nordlige have, og en oversigt over deres Opdagelser hid.sættes her i sammendrag efter professor JlIohns «Norske sjomænds bidrag til de arktiske landes geografi». Det felt, over hvilket norske sjømænd har udvidet ku11(l- skaben om de a-rktiske egnes na-tur, strækker sig fra Grønlands østkyst til Sibiriens nordkyst. Professor Mohn ytrer, at de norske fangstskippere har ind- ledet et nyt afsnit i vort kjendskab til disse uti1gængelige trakter, og fra slutten af 50—aarene fik fangstreiserne betydning for geografien. Paa denne tid var fangstfartøierne nødt til at søge nye felter for jagten paa sæl og hvalros, isbjørn og ren; vildtmængden paa de gamle fangstpladse ved SpitZbergen var da aftaget. I aaret 1859 var kaptein Elling Carlsen (født 1819 i Tromsol med briggen Jan JIay(w paa fangst østenfor SpitZbergen, østenfor de øer, der ligger paa Storfjordens østside. Med Carlsen fulgte ishavsfareren S“ivert Tobiesen (født 1821 paa Tromsø, død 1873 paa Novaja Semlja). Den 21de juli 1859 fik Carlsen se et land mod nord, og den 22de var han kun 2 mil søndenfor dette land. I)et har senere vist sig, at landet er den øgruppe, som har faaet navn af Kong K(1rls l(m(I, og som ikke usandsynligen allerede var seet af en englænder, Thomas Edge, i 1617 og givet navn af Wilkes land. Dette land var imidlertid forsvundet af karterne og gaaet i glemmebogen. I 1863 omseilede Carlsen, atter sammen med Tobiesen, paa briggen Jan Mayen hele SpitZbergens øgruppe, og dette er den første kjendte omseiling af SpitZbergen. Han seilede langs vestkysten og nordkyste11 og ned HinloZ“1“— .s-tr(Pdet indtil sydkysten af nordostlandet, vendte her om paa grund af ishindringer den 27de juli, seilede igjen op Hinlopen-stræ(let og videre østover, berørte Syvøerne og naadde under krydsning op til 81Ó bredde den 5te og 6te auguSt. Den 13de august seilede han «langs isbræen» og pas- serede nordoStlandets østpynt, som senere har faaet navn af Kap Smyth. Den 14de august passerte han mellem «Storøen og bræen». Den 16de august saa han i sydøst det samme land, som han i 1859 havde seet sydfra, Kong Karls land. I)en l8de august