HVALI—’ANGS’I’ OG ISHAVSFANGST. 43l fra BarentsZ’ og hans mandskabs overvintring dersteds i 1596—97. Længst ind i det Kariske hav mod nordost trængte i dette aar Ma(?k, som 3dje august seilede omkring nordspidsen af Novaja Semlja og naadde 12te september til 81ÍZ2Ô østlig længde (Green- wich) paa 75Ó 25‘ n. br. 26de september passerede han Jugor- strædet og Novaja SemUa var dermed for anden gang O])“t86íZ(’ff, hvad man nogle aa-r tidligere skulde anseet for umuligt Det land østenfor SpitZbergen, som var seet af Carlsen i 1859 og 1863, af Tobiesen i 1864, af en svensk ekspedition i 1864, af Heug1ien i l870 og af Ulve i 1871, blev i 1872 naaet og tildels undersøgt af de norske fangstskippere Altmann, Nilsen og —Iohnsen. Landet har faaet navn af Kong Karls land, og be- staar af en eller flere øer. Den vestlige del kaldes det svenske jbrland, den nordligste høide Haarîfagreh-augen, og den sydligste høide Kap Tordenskj()l(l. I l889 besøgtes Kong Karls land af en af det geografiske selSka-b i Bremen u(lsendt ekspe(lition paa en norsk fangstskude under dr. —Kitkenth-al og dr. Walth-er samt af den norske fangstmand kaptein Hemming Amlreassen; i det væsentligste stadfæstedes de tidligere iagttagelser og det ældre kart. Landet bestaar af flere øer, adskilt ved mellemliggende sund. I 1872 var det Kariske hav stængt af iS, og fangstskuderne kunde ikke slippe ind. Flere fangstfartøier holdt sig da mest paa vestsiden af Novaja Semlja, deriblandt den bekjendte Sive“1—t Kristian Tobiesen der flere gange før havde lært Ishavets vinter at kjende; i 1864 blev han, efter at have omseilet nordostlandet, paa SpitZbergen sammen med to andre fangstskuder indestængt af isen ved Hinlopenstrædet og maatte lade fartøier og fangst i stikken og ro i baad til Isfjorden, hvor de alle reddedes af den svenske SpitZbergekspedition af 1864. Vinteren 1865—66 over- vintrede Tobiesen, som ovenfor nævnt, paa Beeren-Eiland. Han blev i september 1872 indestængt af isen paa vestsiden af Novaja Semlja i nærheden af Korsøen og nødt til at overvintre der. Syv af hans folk søgte i baade sydover for at finde noget fangstfartøi, men fandt intet; seks af dem naadde efter svære anstrengelser og lidelser til nogle samojedfamilier, som havde slaaet sig ned for vinteren, og det lykkedes dem næste aar at komme sydover i baad og traf senere fartøier, hvormed de kom over til Norge; to af dem blev dog i flere aar hos samoje(lerne. Tobiesen selv og hans søn blev med 2 mand igjen ved far- tøiet; de var daarlig rustet for en overvintring. Under den første del af overvintringen skjød de en hel del isbjørne; men frem paa vaaren havde de kun det raadne, saltede bjørnekjød at spise, og temperaturen gik ned helt til + 39YZ”2Ó C.;
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/442
Denne siden er ikke korrekturlest