Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/444

HVALFANGS’l’ OG 1SHAvsFANGS—r. 433 op under Blossevilles kyst paa Grønland og fik ogsaa anledning til at rette kartet. I 1894 seilede Jfartin1 Ekroll fra Skroven med sin skonnert I“Vill(1m Barem“sZ til ØstspitZbergen, hvor han overvintrede paa østsiden af Stor-fjorden. Fra denne reise bragte han berigtigelser til kartet og en meteorologisk dagbog. De mænd, som under sin søgen efter bedre fangstpladse i nyere tid har vist veien nord om SpitZbergen og ind i det kariske hav, er fødte polarfarere, og deres indsats i polarforskningen berettiger dem til en hæderlig plads i dens historie. Bergværksdrift og sten-1brydning. Af egentlige bergværker, som har været i stadig drift i en række af aar, er der i Tromsø amt kun to, nemlig Kvænangen kobberværk og Senjen nikkelværk, hvilke begge nu er nedlagte Noksaa betydelige fund af kobbererts er i senere aar gjort i Birttavarre i Lyngen. De øvrige arbeider for at udvinde malm kan vel nærmest betegnes som større og mindre skjærpnings- arbeider. Kv(en(mgen kObb(’)’“I—?(8I’k bestyredes fra 1848 under samme di- rektion som det i l826 af engelskmænd anlagte Alten kobberværk i F inmarken. Kvænangen kobberværk fol-smeltede sin malm ved smelte- hytten i Kaafjord. Fra 1848 eiedes det af et særskilt interessent- Skab, men stod under samme overdirektion og bestyrelse som Alten kobberværk. I 1851 bestod værkets fo1kemængde af 88 individer, i 1855 af 136, hvoraf 74 mandkjøn og 62 kvindekjøn. Ved udgangen af 1855 fandtes blandt denne befolkning 74 nordmænd dels fra Røros og Foldalen, dels fra Alten kobberværk, dels fødte paa stedet. 62 var kvæner. Transporten af malm fra Kvænangen gruber til smeltehytten i Kaafjord foregik om vinteren over den kortere fjeldvei (3V2 mil) dels med heste og dels med ren. Kvænangen grube produee1—te i 1866 4 35O ton kobbermalm med en gehalt af omtrent 6 pet. kobber; den beskjæftigede i hin tid 42 mand. Senere —aftog produktionen, og der anføres ingen pro(luktion efter aaret 187O.; 28 — Tromsø amt.