Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/457

I 446 ’I’ll()MSO AMT. paa nogen enkelt person eller noget monopoliseret selskab, men har staaet aaben for trondhjemske og bergenske handlende; dette har for en del tilveiebragt nogen konkurrence, hvilket i forening med den væsentlige støtte, Som Nordlands indvaanere har i jordbruget, har forhindret, at folk er bleven bragt til den yderlighed, som senere i Finmarken. Klager fra Finmarken over, at de handlende trods budet af 1629 ikke tilstrækkelig sørgede for forsyningen med varer, i for- ening med forestillinger fra de bergenske handlende fremkaldte den række af fora-nstaltninger, der fra aaret 168O—-1787,—— med et kort mellemrum af 14 aar fra 1715—1729, da en ufuldstændig handelsfrihed fandt sted, —— altsaa i omtrent 1O0 aar ødelagde Finmarken; denne handel er bekjendt under navnet oktroihandelen. Finmarkshandelen overlodes i 1681 i forpagtning til Bergens l)orgerskab for 2OO rdr., og senere deltes Finmarken i diStrikter, der forpagtedes til enkelte mænd. Tromsø amt, der da hørte til Nordlandene, var imidlertid fri for de1me oktroihande1, og denne omtales derfor ikke nærmere her. I afhængighedsforhold vedblev dog ogsaa Nordlandene at staa til Bergen og Trondhjem, forsaavidt Som nordlændingerne. naar de vilde bringe sine varer til en kjøbStad, var bIl11dllG til disse tvende steder (fr. 7de august 1697 § 2, cfr, privil. 29de april 1702 § 3 og fr. 12te September 17ð3 kap. 2 § 3); dette blev først ophævet ved fr. 20de Oktober 1813 § 1l. Ti-ond]gjem havde i forening med Bergen, ifølge fr. 7de august 1697 § 2 og 5 samt privil. 5te februar 1732 post 2 og 5, for- kjøbsret til Varerne fra Nordlandene (deru11der indbefattet Senjen og Tromsø fogderi). Trondhjems og Bergens eneret i Nordlandene var dog efter fr. 7de august 1697 ikke til hinder for, at indvaa- nerne solgte Sine produkter til de paa hjemstederne bosatte gjæst- givere eller kræmmere. Om nordlændingernes og ti-omsøværingernes afl1ængighed af Bergen skriver L(’O])OZ(Z von Bamle i 1807: C—I virkeligheden er det ogsaa Nordlands handelsmænd en næsten uovervindelig vanskelighed at befri sig fra bergensfarten. Det lykkes aldrig den i spekulationer lidet øvede berg-ensfarer at komme i ren regning med modtageren i Bergen. Nordlændingen staar altid i gjæld til ham, og hver reise forøger gjælde11 bety- (lelig, istedetfor at formindske den. Horaf kommer det næsten uindskrænke(le deSpoti fra Bergen over Nordland. Vil Nordlands indbyggere rive sig løs, saa fordrer bergen- serne sin gamle gjæld, og Nordlands kjøbmænd er odelagte. Men denne gjæld, som aldrig blir betalt, er allerede for længe siden bleven dækket for bergenserne ved deres høie priser.