-l48 Tnonsø ‘mT. der anlagt 3 kjøbstæder i Finmarkens amt, nemlig V(mlø og H(umne);fl)st i det egentlige Finmarken og Tromsø i Senjen og Tromsø fog(leri; disse kjøbstæder fik rettigheder som alle lan- dets andre kjøbstæder; de havde ret til at drive handel paa ud- landet og fik derhos nogle flere begunstigelser for den nærmeste fremtid. Senere fik ogsaa Vadsø kjøbstadsrettighed. Senjen og Tromsø fogderi var henlagt til byerne Trondhjems og Bergens han(lels(listrikt. F orbindelsen til disse byer ophævedes middelbart ved den nævnte forordning af 5te september 1787, som henlagde dette fog(leri til det ny oprettede Finmarkens eller Vardøhus amt, hvori frihan(lelen forkyndtes gjældende, men denne oph„æJ1eilSeÄ“fia-f afh:Ëg1Jgj,g;li‘e(lengtil Trondhjem og Bergen blev ikke fuldstændig gjennemført eller erkjendt før ved høieSteretsdom af 27de januar lL829 i en mod I. K. Lager i 1823 paal)egyndt politisag. W ““ Ogsaa i denne del af amtet besluttedes, som nævnt, opret- telsen af en by, som omsider anlagdes paa Tromsøen. I landdistrikterne vedblev hande1en fremdeles for den største del at være i ha-ndelsmændenes hænder, og det gik kun langsomt fremad med den nye kjøbstad. I amtets og byens handelspolitiske stilling foregik ikke nogen forandring før i 1818 ved loven af 11te september, hvorved Jlgt blev tilladt russiske fartøier Samt markedskræmmere fra Vesterbotn
haj-1dle umiddelbart med l1ËË1(îëÏåIïåZ)l1ä.T—îj0g:—ål(11ld(§(l“0; told-
klarere “13à-ä3 Hammerfest og— i VI’î“oí11“s“cîÎ’og førend de handlede direkte med kjøbmændene, falbyde sine ladninger i Tromsø. Ved denne lov ophørte byens kjøbmænd at være mellem- mænd mellem russerne og handelsmændene, og den syntes at true byen med undergang, eftersom den gjorde ethvert handelsste(l til markedsplads for udlændingen eller russerne, som bragte de varer, distriktet behøvede Loven ansaaes for haard, men var dog nødvendig, fordi den tids kjøbmænd ikke havde faaet til- strækkelige kræfter til at overtage diStriktets forsyning. Den havde imid1ertid, i forbindelse med andre forholde, en velgjørende indflyde1se ogsaa paa handelen i byen, eftersom den løsnede de baand, der bandt ha-ndelsmændene og fiskerne til Berg-en, og fordi byens opland maatte gaa fremad i velstand. I 1838 havde loven opfyldt sin bestemmelse, og den op- hævedes“ved lov af Ode august 18539. Loven af 1818, som bragte russerne til handelsStederne i Senjen og Tromsø fogderi, udgik ikke fra regjeringen, men fra nogle storthingsrepræsentanter fra Finmarkens amt, af hvem forslaget blev fren1sat. Ved traktaten med Rusland af 1828 var Senjen og Tromsø fogderi eller det nuværende Tromsø a-mt egentlig ikke tiltænkt- den nedsættelSe i de almindelige toldpaalæg, som kom det egent-
