Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/461

450 TRoMsø AMT. var imidlertid og maatte blive det marked, hvorfra den væsent- ligste, for ikke at sige al forsyning af disse varer foregik, og det er derfor denne toldfril1ed er fremstillet som en fuldstændig frihed, skjønt den efter lovene og toldpaalægsbeslutningerne var ind- skrænket til varer eller frembringelser fra HvideSjøens havne og opla11d. Hvad der efter tol(ltarifens gjennemgaaelse paa Storthinget i 1842 blev tilbage af den ældre toldfrihed i Tromsø, var kun en ringe nedsættelSe i tolden paa rugmel, havregryn og bygmel. Ved siden af de for hele riget givne hande1Slove er der nogle særlige forskrifter for Nordlandene og Finmarken, hvilke efter loven af 8de august 1842 § 34 skal anvendes ved siden af den almindelige handelslovgivning saaledes, at tilla(leligheden til vare- Salg og varekjøb bedømmes efter den lov, som11jen1ler den frieste omsætning. Den for Nordlands amt samt Senjen og Tromsø fogderi gjæl- dende handelslovgivning gaar, som ovenfor udviklet, i det væsent- lige ud paa til visse tider af aaret at aabne en friere adgang til handel med enkelte varer paa fiskeværene (love af 9de august 1839, 28de September 1857 § 6 samt 21de januar 1860 og 26de mai 1866). . § 3 i loven af 9de august 1889 bestemmer, at paa følgende steder i Tromsø amt samt i Lofotens og Vesteraalens fogderi i Nordlands amt: Skjervø i Skjervø præStegjeld, Lyngseidet i Lyngens præstegjeld, Burøszmd og Fladvær i Karlsø præstegjeld, Lyngøen i Tromsø præstegjeld (nu i Tromsøsundets præstegje1d), Hei-gsøerne i Bergs præstegjeld, Aa-denes i Dverbergs præstegje1d, Langenes og Bred“9tmnd i Øksnes præstegjeld, He-uden og Værø i Bø præstegjeld, skal det være de handlende i Nordlands og Tromsø amter og førerne af de fra fremmede havne ankommende fremmede eller indenlandske dæksfartøier, der ikke er over 40 kommercelæster drægtige, indtil videre tilladt i tidsrummet fra 1ste juli til 15de august, at tilhandle sig saavel af indbyggerne som af den øvrige paa fiskeri der liggende almue, raa fisk enten for penge eller mod følgende varer: fiskeredskaber, hamp, jem, korn, me1 og gryn, salt, seildug, tjære, taugværk og træmaterialier. Samme tilladelse har de fra indenrigske steder med dæks- fartøier ankommende paa deres hjemsted handelsberettigede norske uden hensyn til fartøiernes drægtighed, hvorhos det paa samme steder og i samme tidsrum skal være de i førnævnte præstegjelde nedsatte handelsmænd til1adt, enhver i sit præstegjeld, paa lige maade at afhænde saltet fisk til ovennævnte indenrigske eller fremmede fartøier. Ifølge lov af 21de januar 186O er den afsætning af varer, som efter foranstaaende lovbestemmelse er tilladt som bytte, ogsaa