Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/463

452 —rB(mso Ax1T. 7O landhandlere (2 kvinder), 24 l1andelSkarle. skræppekarle og kræmmere, 7 agenter og andre l11elle111l11æD(l, l1 andre selvstæn- dige næringsdriven(le ved handel og pengeomsætning, tilsammen 147 personer, samt 121 bestyrere og betje11te, ialt 268 personer sysselsatte med handel og pengeomSætning, hvortil endnu kommer 29 arbeidere og andre i lignende underordnet stilling. Hele gruppen «handel og pengeomsætning» i Sta-tistikkens 1ivsStil1inger omfatter saaledes 297 personer i 1891. Antallet af handelsmænd i landdistrikter var ved udgangen af aaret 1885 14O, ved udgangen af 189O var de 129, og ved udgangen af l895 var antallet af dem, som drev landhandel efter bevilgning eller hande1Sbrev, 139. Antallet af jbrbrug.C:—, spare— eller h(l)7(Z(’Z—S’]‘Z))“(’)7í7l()(;’7“ var ved udgangen af aaret 1886 8. Af disse har de i Maa1selven, Bardo og Lenviken stanset sin virksomhed før aaret 1890. Af de ved udgangen af 1890 virkende 5 foreninger har Reisens forbrugs- forening og Salangen forbrugsforening senere ophørt at virke. Ved udgangen af 1895 var der 3 saadanne foreninger, nemlig: Kvæfjord spareforening, Grøtaværs handelsforening i Trondenes og Astafjords handelssamlag i Ibbestad, der ved udgangen af 1895 tællede 156 foreningsmed1emmer og havde i l895 en om- sætning tilsammen af 46 108 kr. Rettigheder til Salg og udskjænkning af br(Pn(levin gives ikke i hele amtets landdistrikter. Ret til udskjænkning af øl gives af herredsstyre1serne, og i 1895 var der af almindelige rettigheder: 5 i Trondenes, l i Bjarkø, 2 i Ibbestad, 3 i Dyrø, l i Hillesø, 1 i Maalselven og 1 i Helgø, tilsammen 14. Af indskrænkede rettigheder — Salg kun til reisende — var der kun 1 i Lyngen. I1VI’(’(Zíf(’Il anvendes endnu i altfor stor udstrækningi handelen med fiskerne. Fiskeren bringer sine varer — hovedsagelig af fiskeriet — til en kjøbmand, og hos denne forsyner han sig med det han behøver, oftest for større værdier end de varers, han har leveret. Denne kredit er aabnet hos kjøbmanden under den stiltiende forudsætning af, at han til denne skal levere, hvad hans fiske kaster af sig. Fiskeren benytter krediten trøstigen, saa længe det kan gaa, mere efter hensynet til sit behov end efter hensynet til de produkters værdi, som han kan give som betalingsmiddel. Saadan benyttelse af krediten kan ofte blive langvarig, dels paa grund af det fra ældre tider bestaaende kreditsystem, dels paa grund af handelsmandens medlidenhedsføle1se og forventning om et heldigt fiske. Handelsmandens paa denne maade udestaaende fordringer udgjør undertiden en større del af hans formue, saa han blir