458 TROMSØ Aa1T. 2 kr. pr. hl. er i regelen prisen for liverpoolsalt. Planker11e fra Rusland er i regelen noget bredere og tøm- meret noget større, hvorfor det er eftersøgt til husbygninger.— Tidligere bragte russerne ogsaa husflidsgjenstande, kurve, træsîían1per og sko. Dette er nu ophørt. W Noget sukkertøi og russenødder bringes fremdeles. Denne handel med russerne har særlig i ældre tid vistnok været til stor nytte Saaledes skriver Rathke i 1801: Tilførsel fra Rusland havde været kystboerne til megen hjælp. Videre siger ha-n: Almuen driver fiskeriet med anstrengelse for at ti1tuske sig det russiske mel, og de priviligerede handlere anbringe med fordel fremmede, tildels og danske fabrikvarer i denne handel, som uden tvil i mange henseender gavner landet eller endog i de fleste aar har været uundværlige. Blom skriver fra sin reise i 1827: «Russerne fører kun nødvendighedsartikler, naar maaske und- tages lidt ubetydelig benarbeide. Deres ladning bestaar af rugmel, seildug, lærred, hamp, liner, taug-Værk og andet til fiskeri nød- vendigt material, hvorfor de tilbytte sig fisk, skind, pelsværk og nogle kramvarer og kolonialvarer. Fisken modtages dels raa (uvirket), dels tørret i rotskjær, titling, og mange sorter, der ei er hande1Svarer til Bergen og Trondhjem, modtages med begjær- lighed af de mindre kræsne russer. Russerne handle vel ei direkte med fiskerneî), men at de modtage dennes ellers ei afSæt1ige pro- dukter gjør, at disse blir handelsvarer, og modtages som saadanne af de handlende, saavel i borgerleierne som i kjøbstæderne Nytten af den russiske ha-ndel viste sig især i krigens tid; thi imedens engelske krydsere forbøde korntilførselen til det sydlige Norge, havde Finmarken og Nordlandene fra Finmarken tilstrækkelig, ja, overflødig tilførsel af russisk mel og fik afsat til russerne den fisk, for hvilken Europas øvrige markeder, formedelst krydsere, vare lukkede.» Russerne behandler ikke sin fisk godt under nedsaltningen; de er ikke saa nøie paa, om fisken er fersk eller noget gammel og blød, naar den indkjøbes, den sløies ikke ordentlig, vaskes ikke før sa-ltninge11, og da man heller ikke salter den stærkt, ser meget af fisken ikke pen ud, naar den oplosses; den er mørk i kjødet og ofte sur. Den vaskning, der foretages, før den igjen pakkes til videreforsende1se, hjælper vel noget paa dens udseende; men da man ved ompakningen ikke benytter salt, kan den vistnok ikke holde sig længe. Rimeligvis finder man ikke, at det er usma-g paa fisken, om den er sur. Z) Den direkte handel kom først istand ved en senere loV.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/469
Denne siden er ikke korrekturlest