Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/478

sH1BSFAnT, JÆGTEBRUG OG BAA1)E. 467 At fare saa lang en umaadelig Vei; Hvad Fare medfølger, jeg skrive vil ei, Mig Tiden det ogsaa benegter. Jægternes antal i Tromsø amt har vel været forskjelligt til forskjellige tider. 0mkring 1836 var der i amtet 16 jægter, deraf 4 fra Tromsø distrikt, der udgjør amtets nordlige de1, 12 fra Senjens distrikt. Disse førte aarlig til Bergen 60 0O0 voger fisk og 2 a 3 O00 tønder tran. Omtrent den dobbelte mængde fiske- varer førtes i det samme tidsrum fra amtets landdistrikter til byen Tromsø for at udskibes derfra. I 1846 er jægternes antal gaaet ned til .12, og for tiden er de vel aldeles ude af sagaen. Handelsmændene var som oftest jægteeiere. Handelssteder, hvor der tillige var jægtebrug, var bl. a. Bork(mes i Kvæfjord, El.s-nes, SøtWik og Sandtorv i Trondenes, Sand i Bjarkø, Ha-1mvik i Ibbestad, Kløvere i Tranø, G—ibostad i Lenviken, Kvitnes i Karlsø og þ*Iam-sund i Skjervø, foruden flere andre steder. Fartøier, der Som jægterne var saa tungt lastede og af en egen bygningsmaade, var ikke synderlig skikkede til seilads i det aabne hav. De holdt sig derfor mest indenskjærs. Som farlige havstykker, jægterne fra Nordland havde at passere, regnes Vestfjorden, Folden, Hustadviken og Stathavet. J ægtens eier kaldtes skipper; styrmanden havde befalingen ombord; af og til var eieren ogsaa styrmand; men som regel var han kun, hvad hollænderne kalder supercargo. Forretningerne med lastens afsætning og indkjøb besørgedes af ham. Naar han- delsmanden var jægteeier, fulgte ofte en af sønnerne med som skipper. Jægterne med sin bygningsmaade var ikke gode krydsere, det brede og ofte tungtlastede skrog kunde ikke skyde fart i skarp bidevind, men var det føielig vind af passende styrke, kunde jægten skyde fart som selve dampskibet. Naar jægten kom hjem fra sidste stævne, indfandt sig alle, som havde havt varer fragtede med den, for at hjælpe til med at sætte den op. Ifølge ovennævnte reskript og vistnok endnu ældre Vedtægter var det pligt for enhver, som havde varer med jægten, at møde frem ved en saadan leilighed. Det blev da folksomt paa handelsstedet; thi ikke blot mændene mødte frem, men de tog ofte sine koner og døtre med, saa at der nu blev et stævne i det smaa hjemme i bygden. Varerne, som var komne fra Bergen, lastedes ind i baadene, og ved høivande, eller især naar det var springflo, lagdes jægten op i fjæren, og nu gjaldt det at faa den op paa tørt land. Ofte gik den kun lang- somt, uagtet man af alle kræfter hivede i taljer og trindser, i taug og tamp, og uagtet mændene arbeidede af alle kræfter, og jægteeieren var paafærde med opmuntringer baade i form af ord