Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/48

l NA’I“(’RI.I(3 I3ESKAI?I—’l‘2NHI—2I). 37 melig tæt bebygget; a-1k(?)’li, flÏjøfø og ROg,(’lJ i Va-agsfjo1—(len; .S’Z1if- (f(?I’t:’)l i Malangen; Ry(1en i Rystrømmen; H(mkø i bugten mellem Kvaløen og Tromsoen; Km“lsø i Vansundet; IV())’f(’l“O, IVV()”(e’—W)t’l’ll(? og .4amholm(w i Ly11genfjord; —;§Z;je1—1“e, ]’Z(ItlkG, ]fød“, Spi“l1f1W“, 1Skorpe)z, Nøglen og r-l(tl’h()ZllI(’)l m. fl. i Kvænangen. Disse Øer er i regelen bevoksede med birk. Enkelte naar ikke ganske ubetydelige l1øider; saa-som: Gapø 26l m., Kvase 267 m., Skjervø (Troldtindeï1) 254 m. Haukø o(1 Spilderen a11ta1geli0“ 470 m. (over skoggrændsen). Flere af dem er temmelig myrlændte, saasom Ka=rlsø, hvor myrstrækningen ligger mellem to omtrent 14O m: høie toppe, Skjervø, Skorpen o. fl. “ De a((lrg gi-, der tildels gå meget Storej Himm, S(Wj.(‘)1(), I(Ie’(Il(J o .Rí)l(l’(l8(I med tilliggen(le Øer i Karlsø præstegJeld, — remdeles .—lure mï —1, er i regelen Særlig paa Vestsiden gjen- nemsat a fjor(le, og de har lave eider. TænkeS l1avstanden till a 70 m. høiere end nu, vilde de store øer opløses i et anseligt antal s1naaøer. De Y ’ C “ C “ —0Wulde. Fjeldene er undertiden a1lper, rækker eller enkeltvis; lavere aaser er hyppige Fjeldene naar her ofte 1000 meter-. t De høieste toppe paa de større ydre øer er: ÂV(I(Ill(Z(’)l paa Grytø, Breifiad og ](jei))en paa Senjeno, ZffZ(I(I)Il(I)“l(’N paa Kvalo, Skarlg(1mstim]erne, Zl?íIl(jL’(lS(l“7l(? og 1SoIfiml paa Ring-Vase samt Van- Y(.I2(Z(’I2 og Ï’(lNki-Slt(’)l paa Vannø i Karlsø præstegjeld. Hinne og Senjenø har i de østlige af skifere bestaaende dele forholdsvis lave strækninger.; En mindre erække ligger mellem de ydre oer og fastlandet, 11’olZa og .“l)l(ZølZ).(I i IbbeSta(l, Dym, TromsmW. den nordenfor samme liggende Reim), den lille og lave ZxV(Il’ZN(1, (Vo, ZtV(I[lg(’)9 samt den ’ nærheden af samme liggende eHGl(d’(). Himm, Norges største øland, gammelt navn I—Iim1, er ved Raftsundet skilt fra ØStvaagø. ved SOPt-lHHdSS1lIld i1lgO, ved Risesund fra Andø og ved Tjel(lSund fra fastlandet. Om Tjeldsundet synger Peder DasS: 9 O O. Der siges: 7‘7(3Z(Y8Wll)2(Y(?f er ganske begrod’ Fra høieste Bjerge til nederste I—’od Med Træer og gronneste I.unde; Paa begge de Sider staar Bi1—ken og gror, Langs Landet igjennem er Blo1nster og l“’lo1— Det smukkest man ønske sig kunde. l)et synes at Verdens bortliggende Kant Vil have sig noget for-varet iblandt: Naturen er ikke forbunden Til en eller anden besynderlig Ti-akt, Gud haver os noget for Norden nedlagt Hvorved er Fornøielse funden. ‘2—J’“? Cl. føre W Ja