Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/481

470 TROMSØ Amt Seksring eller færing til 3 par aarer. ]Øeks til 2 par aarer. Til de store fiskerier bruges for det meste fembøringen. Denne var tidligere sædvanligvis ikke større end af omtrent 25 tdrs. drægtighed, men i senere aar har man begyndt at bygge dem større, nemlig op til 5O tdrs. I)en har 5 rum foruden fran1— og bagskot, nemlig: 1. Skotten. 2. Framseglen. 3. Agterseglen. 4. Bagrummet. 5. Agtrerummet. Mellem hvert rum er der et «band», spant, foruden et i hvert skot, alle tildannede af krun1voksede træer efter den faeon baaden skal have, og ved hvert band — undtagen de i skotterne — er en tofte. Æsingen gaar fra stevn til stevn og ligger, som før bemærket, en bordbredde nede i baaden. Paa det øverste bord fæStes keiperne ved et pa-r trænagler gjennem dette. Keipen støttes ved to pinder fra denne til æsingen. Paa forstavnen, der, som før nævnt, helder noget bagover, er anbragt en «krydsstok», eller et stykke træ, lagt tvers over stevnen; til de udstaaende dele af denne stok fæstes landtaugene, naar baaden fortøies. Paa den laveSte del af baaden anbringes ovenpaa ripen et bord paa kant, «skvætvien», for at hindre, at sjøen slaar ind. Kjølens underkant er belagt med et stykke haardere træ, almindeligvis birk, for at bevare den, naar baaden trækkes paa land. Dette træstykke kaldes «draget». Styret (roret) er ved et fra dette udstaaende tvertræ forbundet med en la-ng stang, «styrvol», ved hvilken roret manøvreres. Masten støttes ved vant, der tages gjennem hullet i øverste bord eller gjennem sammesteds anbragte stropper og gjøres fast om egen part; staget vises gjennem en blok paa forstavnen og gjøres ligeledes fast om egen part. Seilet har en rad søftebaand enten under raaen eller ned underliget. Til de staaende lig er fastnaiet de saakaldte «kløer» (det samme som rebløierter paa almindelige skibsseil). Antallet af disse kan være 3, 4 à 5 paa hver side; de til- dannes af ener— og birkekviste De benyttes til a-t rebe (hvilket her kaldes « at sætte en klo») derved, at tampen af skjøderne (fram- og bagskautet) tages og hales igjennem dem. Noget ind fra de staaende lig paa hver side er anbragt de saakaldte «handsøft», et stykke line eller tyndt taug, fastgjort i huller i seilet. Disse handsøft tjener til at dæmpe vinden i