Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/485

474 TRoMSø A1æ1T. opsendes til Tromsø og Nordlands amter for der at give veiled- ning i bygning af baade af listersk konstruktion samt i saadanne baades haandtering under seil. “ Dæksbaadene forsynes med de luger for styring og arbeide med fiskeredSkaberne, som er nødvendige, for at en dæksbaad kan blive bekvem nok. For rigningen og konstruktionen giver redningsskøiterne et godt ekSempel. Jernkjøl begynder at faa indpas. Som linebaad under skreifiskerierne bruges fremdeles omtrent udelukkende den nordlandske ottring og mindre baade af samme type, og de al1erfleste fiskere anser dem endnu som uerstattelige som linebaade. Maaske kunde hængslede luger anvendes paa den nordlandske linebaad, saaledes at denne blev et slags dækSbaad Og tillige havde rorum til sit hele mandskab. Blev den forsynet ogsaa med nogle mindre vandtætte rum, vilde den blive en sikrere baad end de nuværende Hvis en saadan baad skal vente at faa indgang, maa den blive letroet nok, saa den ikke ligger under i den kappestrid, som foregaa-r, om at komme lige Snart til ilen som kameraterne, og saaledes faa drage sin 1ine samtidig med dem og berge Sin fisk. Forlis og spild af menneskeliv foregaar nu derved, at den aabne linebaad fyldes af en bræksjø eller skjærer sig fuld under seilads. 0n1bytning af raaseilsbaade med tilsvarende sneseilsbaade foregaar stadig, og flere og flere dæksbaa(le anskaffes. Ogsaa i Tromsø amt har man begyndt at bygge sneseilsbaade, saaledes paa Tromsø skibsværft, og nogle baade er byggede i Balsfjorden og Malangen. Befolkning. Nati011aIiteter11e. Den største del af befolkningen i Tromsø amt er nordmænd, men en ikke ubetydelig del er finner og kvæner. I 1891 udgjorde i Norge antallet af kvæner 9378, antallet af finner 20 786 og den øvrige væsentlig norske befolkning 1 958 510, regnet efter den filste(I(“Bæren(le folkemængde. Ved denne fordeling er personer af blandet herkomst henført til den nationalitet, til hvilken de antoges at høre efter det sprog, der taltes i familien, samt under hensyn til herkomstens beskaffenhed. Hvis man der- imod fordeler personer af blandet herkomst udelukkende i over- ensstemmelse med herkomstens art, saaledes at f. eks. halvpa1—ten