Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/490

BEFO1.KN1NG. 479 30 aars tid, nemlig iforrige langvarige, og nu sidste krig imellem Sverig og Rusland, mangfoldige kvæner og østlapper fra Torne- land og lapmark herover komne, hvilke, for fienden russen und- rømte, ved disse fjorde have ryddet og nedsat sig.» «Lyngensfjord har været fiskerig, men paa 6 aar har den Sig— forminsket; og den gode fiskfangst har gjort, at saamange kvæner (saa kaldes bønderne i Torne lapmark) og finner have ryddet, og sat sig her ned ved fjorden; om sommeren komme svenske bondefolk over Kjølen, gaaendes, ligge her sommeren over og fiske sei i hundrede tal, hvormed de om høsten fare tilbage, ad Sverig, uden lov fra nogen norsk‘ mand, uden tiende deraf, eller skat derfor til Norge at svare, ja imod den norske øvrig- heds forbud; hvorved den norske bonde, som fisken til de svenske kunde afsætte, skeer indpas.» At W jeg gT;om“søg amt væsentlig er indvandrede fra Torneda1en, kan ogsaa sluttes af den kvænske dialekt, de taler. At de er indkomne fra de svenske lappmarker nordenfor den botniske bugt, siges udtrykkelig i redaktør SChanChes brev til missionskollegiet af 173O. Antallet af disse indvandrede var op- rindelig ikke meget betydeligt sammenlignet med landets tidligere indvaanere. Da kvænerne er fremmede i landet, skulde man formode, at deres efterkommere skulde smelte sammen med landets egne ind- byggere, som folk, der enkeltvis nedsætter sig i et fremmed land, pleier at gjøre. Men kvænerne bor helst samlede paa enkelte steder, hvor de har vedligeholdt sprog og sæder igjennem gene- rationer, ja endog for en del har overført sprog og skikke paa sine norske naboer. Nordmændene har allerede i ældre tider lært at kjende dette folk under navn af kvæner, og kaldte dem fremdeles saa, da de senere bosatte sig her i landet. At kvænerne ikke lærer sig landets sprog, kommer neppe af stivsindighed a1ene, men J;ygЗnerne har-vanskeligt for —at lære no1:sk; nordmændene er mere lærenem og hai-“ større lyst til at lære fremmede sprog, saa man paa sine steder som i Skjervø kan se det særsyn, at naar en enkelt kvænpige blir indgiftet i en norsk familie, lærer hele denne kvænkonens sprog, uden at hun kan lære norsk. Kvænerne har bragt med sig hid sine badstuer, af indredning som i hjem- andet. De kvæner, som i det attende aarhundrede flyttede ind, nedsatte sig i egne, som forhen var lidet beboede, og opdyrkede unyttet jord; de senere indvandrede drager til de egne, hvor deres landsmænd bor, og befatter sig lidet med jordens dyrkning. Kvæ- nerne er arbeidsomme, sparsomme1ige og stivsindige. Gamle reskripter synes at vise, at kvænerne her i landet er behandlet med stor imødekommenhed.