Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/491

4 8O ’I’llOMSØ Amt l)a an1tmanden i Finmarken saaledes i sin tid klagede over nogle kvæner, dels fordi de udspredte det rygte, at Sverige paa- stod rettigheder til nogle fjelde, dels fordi de ei aflagde troskabs- ed, saa udkom et reskr. af 6te marts l75O til amtma11den over Finmarkens amt om med (äømhed og moderation at behandle nogle kvæner, som ere gaaede over fra Sverige og nedsat sig i ind- fjordene paa steder, som tilforn have været øde, paa det andre deres la-ndsmænd derved kunne opmuntres til at komme til landet, da de ved deres ankomst med almindelig hjælp og haandræk- ning bør underStøttes; samt ei af en utidig nidkjærhed oftere at indkomme med ufornødne— indberetninger og forestillinger, hvor- ved ikkuns uskyldige folk foruroliges og kunne sættes i mistanke.» Reskript af 26de august 1796 til amtn1anden i Finmarken bemyndiger denne til at forstrække 41 sammesteds ankomne karelske bønderfamilier, der maatte ville nedsætte sig her i landet udenfor det egentlige Alten (og om hvilke der kan haves grundig formodning, at de ville blive vindskibelige og nyttige indvaanere), 111ed fomøden understøt11ing til at opføre vaaningshuse og an- skaffe sig baade og fiskeredskaber, indtil en sumn1a af 2O a 24 rdlr. for hver familie i det høieste; dog under Vilkaar af tilbage- betaling, saafremt en saadan familie inden 1O aar flytter igjen fra landet, hvilke penge kunne tages af brændevinsafgiftskassen og passere samme til udgift, imod at amtmanden derom aarlig indsender til rentekammeret detailleret indberetning. I daarlige aar kommer fremdeles kvæner til amtet, saaledes berettes fra sekstiaarene: Som følge af de tre paa hinanden følgende misvækstaar i 1863, 1864 og l8ö5 i det nordlige Sverig og Finland, tiltog indvandringen af kvæner til Skibotn. l865 var et misvækstaar over hele Finland efter to foregaaende daarlige aar. Dette tredje aar kunde nybyggere og husmænd ikke holde ud, arbeide var ikke engang at faa for kosten. For disse stakkels folk var der ingen anden udvei, naar de vilde undgaa at lide hungersnød i sit fædreland, at forlade dette, medens de endnu havde saameget, at de kunde bestride reise- udgifterne til Norge. De to foregaaende misvækstaar 1863 og 1864 havde regjeringen for endel understøttet de mest trængende med sædekorn, men da nu misvækstaaret i 1865 igjen paafu1gte, blev armoden og trangen saa stor, at understøttelse fra den kant ikke blev tilstrækkelig. Tilstrømningen af indvandrere til Skibotn i vinteren 1865—66 var større end noget foregaaende aar. Fra november 1865 til slutningen af april 1866 kom der 108 mennesker ned til Skibotn. Af disse var ca. Ve kvæner. Den største del af dem bar vidnes- byrd om den yderste fattigdom, og nogles udseende bar tydelige ɔ