Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/493

482 ‘l’ROMS() ‘mT. som vistnok var kommet hid paa samme maade som de foran nævnte 8. Denne trafik begyndte at vække opmærksomhed og forargelse, idet den antog stedse større og større dimensioner og bragte en hel del mindre heldige subjekter ind i bygden, og den blev derfor ganske naturlig til en Smughandel, der har været fortsat i lange tider. Sagen i sig selv er slet ikke saa underlig, som den ved første øiekast kunde synes Østenfor Kjølen, i den nordligste del af Sverige og Finland, er brødet oft-e knapt, og var det vel endnu oftere i gamle dage. Finnen er mellemmand mellem folket paa begge sider af Kjølen. Paa østsiden af fjeldet har man va11ske1ig for at føde barneflokken, medens man her trænger hjælp. I aarhundredets begyndelse hændte det ikke sjelden, at smaa- børn, fø(lte i Sverige, af finnerne førtes til Norge og solgtes, og de synes at have været ikke saa lidet efterspurgt. Endog en liden pige blev betalt med en ko. Handelen synes ved tiden omkring 1814 at have faaet et knæk. Ganske stanset var den vel neppe nogensinde, og der er mange teg11, som tyder paa, at den atter i 3O og 40 aarene tog stærkt opsving. I rækken af konfirmerede findes nemlig i disse aar en ganske usædvanlig stor mængde baade gutter og piger, der opføres som fødte i Sverige Antallet gaar op ligetil 4—5 pct. af alle konfirmerede. Efter den mundtlige tradition er en hel del af disse solgte af finner. Handelen synes udenfor Ibbestad ikke at have været udbredt i Nordlands og Tromsø amter, idet der kun kjendes nogle enkelte tilfælde i Balsfjorden, Lødingen og Tysfjorden. I Ibbestad, hvortil i aarhundredets første halvdel ogsaa Bardo sogn hørte, synes finnerne at have havt det bedste marked. Den nordligste kile af svensk Lappmarken støder umiddelbart til Bardo, og overgangen over fjeldet her er særdeles let og ligesaa nedstigningen til Ibbestads fjorde, — Sa-langen, Lavangen, Gra- tangen og Gravfjord. Her færdes svenske finner hvert eneste aar i mængde, særlig fra Jukkasjärvi, hvis øverste gaarde kun ligger et par dagsreiser fra de øverste gaarde i Bardo. I almindelighed blev disse børn behandlede som husets egne børn. Om de end var kjøbte for penge eller for en ko, blev de ikke behandlede som kvæg og voksede ikke op i trællekaar. De folk, som havde opfostret dem, vilde vel gjerne beholde dem hos sig, saa-længe til de «havde gjort ret for —opdragelsen», men de havde, efterat de havde naaet den voksne alder, sin fulde frihed. Den hele trafik er vel mere at opfatte som en eiendommelig maade at fæSte tjenestefolk paa, frembragt mere ved økonomiske