Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/499

-lP88 ’l’R()MSO A MT. — fødderne i regelen velbyggede, naar bortsees fra den blandt 1innerne tidligere nævnte misdannelse af stortæerne. Fra samtlige eksereerpladse lyder der samstemmige udtalelser om, at der har været paafaldende faa tilfælde af saarbenthed, og at sundhedstilstanden har været fortrinlig, tiltrods for den vaade, kolde Sommer, primitive underbringelse og fuldstændige mangel paa enhver slags bekvemmelighed. Sprog-et. I de nordligste landsdele er der tre dia-lektgrupper, nemlig Helgelands, Salten og Lofotens samt Tromsø amts; til dette sidste maa ogsaa det norske talesprog i Finmarken regnes, men dette sidste har paa grund af indflytning og omflytning ikke udviklet synderlig særegenheder. Sproget i Maalse1vdalen og Bardo, der er befolket ifra Øster- dalen, er nærmest et forandret tønsetmaal. Sproget i Tromsø amt er hverken helt vestlandsk eller øst- la11dsk. Det har visse ligheder med vestlandsk og visse ligheder med østlandsk, idet kjendemærkerne for de to grupper er blandet. Som regel mangler det tykke l. Der findes dog en tilnær- n1else til det efter s, f. eks. slaa, og undertiden i andre ord, f. eks. i “flat (flad). I Bardo og Maalselven findes det egentlige tykke 1; thi disse præstegjeld blev, som nævnt, befolkede i forrige aarhundrede ved indflytning søndenfra, især fra Østerdalen. Spro- get i disse præstegje1d er endnu væsentlig tønsetmaal, men det opblandes stadig mer og mer med nordla1ndsk, saa at ogsaa det tykke l svinder. Et gjennemgaaende træk for hele det nordlige Norge er til- boieligheden til at bevare gammelt a i enden af svage femininer hellere end i enden af verber; de siger saaledes lgjølla (bjelde3, rim (vise), Jll(ll’f(l (furu), men —flm:, kast lem for fin(le, kaste og leve. Nogen stærk forkortning som f. eks. af hunkjønsordene i Salten-Lofoten, hvor e lgølta (bjelde) bliver e bjøll, e faarra (furu) e j21arr, findes ikke i Tromsø amt. Verberne har som endelse i infinitiv det ubestemte e, og ikke a, (k(1ste, ikke kasta), enten de har lang eller kort første stavelse; hunkjønsordene har alle a (lgjølZ(1, visa, jlmrra). Enstavelsesord, som oprindelig har kort vokal og ender paa kort konsonant, beholder i tromsømaalet den korte vokal og eaar lang konsonant, f. eks. 1r.?ett (vid), laag til laakk. Denne fiendommelighed peger paa det østlandske. Konsonantforbindelserne er næsten i alle henseender øst- landske. Kj-lyden (opstaaet af k og g foran i og e imod ordenes slutningl er i den nordenfjeldske dialekt især inde i ord og i enden af ordet meget haar(l, som .vfyZ1g“ (stykkel; dog er dette i