Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/518

pBEFo1.1(N1NG. 507 esser, som indbyggerne i dette amt nordenfor polarcirkelen har for-n1aaet det. Den skil(lring, som ovenfor, efter brigadelæge Grømc, er meddelt, viser, at den norske befolkning her er en kraftig og begavet race. Paa den anden side feiler man vel neppe ved at betragte de nordlandske fiskere med sine baade og redskaber som et halvt naturfolk, og heraf maa udledes maaske den konservatisme, hvor- med (le modsætter sig forandring i levema-ade. Hans bedrift, hans baad, hans redskaber og hans husstel er afpasset efter lan- dets naturlige beskaffenhed, og forandringer maa hos alle halve naturfolk altid være frygtede. Naar der klages over, at fre1n- skridt i jorddyrkningen er smaa, at nye forbedrede baade kun la-11gsomt vinder indpa-s, og naar nye redSkaber og nye fiske- methoder søges forbudte og virkelig bliver forbudte ved lov, saa er vel alt dette et udslag af et halvt naturfolks frygt for for- andringer. Denne frygt hos fiskerne i de nordlige landsdele har for- maaet at sætte sit mærke i lovgivningen om fiskerierne i de nordlige landsdele helt ned til vore dage. Der har været tider, da brug af de nu almindelige redskaber, garn og line,—har været forbudt, og i vor tid er gode redskaber som nøter forbudt ved skreifisket; dampbaadsfarten blev i sin tid indstillet til visse fiske- vær af hensyn til fiSkernes doktriner og frygt. Frygt for det nye og fordomme er en ikke ringe magt hos fiskerbefolkningen. LP()pol(l von .BlI(’Zt skriver om fiskerne som lovgivere: «I aaret 1806 blev brænding af tangaske forbudt ved Kristi- anssund, en næringsvei, som allerede indbragte byen 5000 daler, fordi en digter havde ladet sig fortælle af fiskere, at røgen af den brændende taug drev torsken væk fra kySterne. Var da fisken kun udeblevet der, hvor man brændte tang? ikke ogsaa der, hvor man ikke tænkte paa dette erhverv? Til Søndmør kunde dog sikkert ikke dampen fra tangen virke; men digtere og 1iskere er sikkerlig ikke kompetente dommere ved undersøgel- Sen af almindelige aarsager for fiskevandringer.» Befolkningen er modig og dristig paa havet, usædvanlig kyndig i baadseiladS, udholdende og nøisom i vanskelige tider, men lidet paapasselig i gode tider. En ufornuftig lovgivning har i ældre tider indført et kreditsystem, der helt ned til vore tider virker demoraliserende i den retning, at man ikke har nogen stærk følelse af, at man skylder at betale, hvad man har laa-nt. Om man betaler sin u(lrustning hos kjøbmanden, beror ofte paa, om fisket har været godt eller ikke, og naar dette har varet i 1nenneskealdere, svækkes sansen for orden og økonomi, og hver- ken kjøbmand eller fisker er tjent med denne skadelige kredit,