Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/523

51 2 ’I’R()MSO AM’I’. jorden igjen Z—, og dette besørges af kloge koner og mænd. Først naar dette forgjæves er forsøgt gjentagne gange, kommer syg- dommen endelig under 1ægebeha-nd1ing, og har da i almindelighed faaet anledning til at udbrede sig. I Karl“9ø distrikt er sygdom- men i 1893 tiltagen i hyppighed, særlig blandt den finske be- folkning. I Ibbestad distrikt siges skab i forbindelse med alskens utøi at forekomme meget udbredt og altfor almindeligt. I Karl-Sø distrikt kom i 1892 til behandling et stort antal af fnat. De angrebne var alle meget ivrige efter at blive sygdommen kvit hurtigst muligt, da befolkningen der anser det for en Stor skam at være befængt med de11. Fnat siges at være bleven temmelig almindelig i Tm“ø di- strikt. I Berg udbredte fnat sig temmelig hurtigt dels med skole- bør11 og konfirmander, dels med fiskere. Der fandtes i et aar neppe en gaard, hvor der ikke var eller havde været fnat. “ Fra BalsZ9“orden heder det i 1894, at denne sygdom i det sidste aar er bleven meget udbredt, medens den i nogle aar næsten ikke har været i bygden. Dels bringer fiskerne sygdom- men hjem fra Sine reiser, dels er det omreisende handelskarer, der fører den udover bygden ved at overnatte paa gaardene. I Balsfjorden og Skjervø distrikter fandtes der saaledes til- sidst ikke mange gaarde, hvor sygdommen ikke viste Sig. I flere herreder behandledes sygdommen for offentlig regning, idet medikamenter blev udleveret paa medicinalfondetS bekostning, hvorved dens udbredelse er in(lskrænket. K08th0Id. I det hele og store tør det nok siges, at der er tilstrækkelig tilga-ng paa næringsmidler for befolkningen i Tromsø amt, og for kystbefo1kningen er tilgangen paa fisk endog rigelig, saa at ingen arbeidsfør mand, der bor ved kysten, behøver at lide nød, hvis han steller sig nogenlunde fornuftig. Den, som bor slig, at ha-n kan faa Snøret i bunden, og som opbevarer sin dræt, behøver ikke at sulte. Skjønt befolkningen vel i det hele faar kvantitativ tilstræk- kelig føde, saa er kvaliteten ved bagning og tilberedning i det hele ofte høist mange1fuld ved daarligt stel. Der klages gjennemgaaende over, at kvinderne som regel ikke forstaar at stelle, og kogekunsten og bagning staar paa et lavt trin. Kvindernes kogekunst indskrænker sig til kogning af fisk, poteter, suppe og kaffe. Mange steder, særlig blandt fin- nerne, spises ikke fra bord, men fra “bænk. Tallerkener bruges ikke, og der spises med.fingrene. Over levnetsmidlerne, deres tilberedelse og over levesættet i det hele klageS ofte i lægernes indberetninger: