Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/525

514 TR()MSØ An1T. Byg— eller grynmelsgrød, sur melk kl. 9. I Hillesø er maaltiderne disse: Kl. 8—9. Frokost, brød bagt hjemme, i regelen Smør-. Kl. 12. Fersk fisk eller buknet fisk, saltet fisk med poteter, stundom suppe, sild, grynmelsuppe. Kl. 4—5. Smørbrød. Om aftenen gi-ød, hvis ikke fersk fisk. Der spises altid fra bord i HiIlesø. “ Fra Tranø angives: Om morgenen kaffe og smørbrød kl. 6. Frokost kl. 8: kogt skummet melk og brød (fladbrød), smør, mysme eller klæpn1elk (klub). Middag kl. 12: sild og poteter, med syrsuppe (grynmel og vand og sur melk eller valle), eller fersk fisk eller Salt fisk. Sildegryn, eller s1naakjødsuppe (grynsod, kogt med Salt kjød og poteter, saltet spitZbergren). Kl. 2 kaffe med sukker. Nonsmad kl. 41Z2: smørbrød og melk (ofte laurbærthe). Grød (bygmelsgrød) og melk, skummet, kl. 8, og ved kysten ofte fisk. xEdruelighe(len er de fleste steder tilfredsstillende, men det kan nok l1ænde, at pengemangel har størst andel deri. Enkelte grænder er dog bekjendt for drukkenskab. Nafta bruges meget og misbruges ofte, der hvor tilgangen paa brændevin er vanskelig. Saavel blandt nordmænd som især blandt finnerne hersker et stort og stadigt tiltagende misbrug af kaffe og tobak. Tobak bruges i store kvantiteter, røges mest paa korte kridtpiber, ogsaa hyppig af kvindfolkene. Sengklæderne bestaar i Lyngen oftest af renskind til under- bredsel og af skindfæld, tilberedt af faareskind med lang uld, til overbredsel. Mere sengklæder, end der er i stadig brug, haves ikke. Beklædningen er for mandfolkenes vedkommende hensigts- mæssig, næsten altid flere (der er seet indtil 4) uldtrøier, yder- klæder af va1dmel, paa benene støvler eller komager, de sidste er de bedste fodplag deroppe. Kvinderne derimod benytter sjelden underbenklæder, deres klædning er hyppigst af bomuldstøi. VærnepIigt og f0Ikevæbningssamlag. UdskriV11i11g til land- etaten fra de nuværende Nordlands, Tromsø og Finmarkens amts- distrikter har før ikke fundet sted, naar undtages delvis udskriv- ning og indkommandering til Vardøhus fæstning. I reskript af 14de februar 1806 bestemtes saaledes, at Vardøhus garnison skulde rekruteres af de mandskaber, der i yngre aar begav sig fra sin fødestavn i landets sydligere egne til Nordlandene og