Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/53

42 ‘l’R()MSØ AMT. l)e blev der i ti-7 aar; senere er de komne nu og (la. ,1’l.)l(jI’(lS() har høit land langs Kvalsund og langs sydostsiden mod den søndre del af Langsund, der skiller øen fra R“einø. Fjeldene naar sin største høide i øe11s sydoStlige del og efter Langsund, hvor der er en række over 9O0 m. høie toppe, SÄ’MZ(j(llIl- fl“N(Z(‘IW(“’ Sydligst og 1S’oZtim](‘m(— nordligst. Mod nord og vest falder dette høifjeld af mod et bredt underland omkring det anselige Skogs()“ordv((ten, der kun ligger faa meter over havfladen. Paa den nordlige Side af øen gaar omtrent i 1101’(:lS)’(Ìllg retning for- skjellige fjorde i11d. Fjeldene her naar ikke op til større l1øider end ca. 45O m. RingVasøens fjeldmaSse er ikke udstykket som de fleste større øer. Langs KvalSund er vistnok et par høiere liggende aabne dalfører eller skar, der fra Kvalsund fører over til Skogsfjord- vatn. Paa Ringvasøen er der 1000—]500 ren, men i sine aar har der været op til 4000—5000. Renen paSserer over By.vl)—m1:)“e“ til Kvalø og derfra til Ringvasøen. For nogle aar Siden er der kommet ren over Grøtsund til Ringvasø. Finnerne med rens- dyr holder til paa RingvaSø fra midten af mai til midten af september maaned eller senere. I sekstiaarene skjød man vilde. det vil sige forvildede, ren paa Ring-va-søen. ,’t)J.l)b(’Il(’S() skilles fra RingvaSø ved 1S‘kag(1svm(]. Øen har flere bugter og smaafjorde. Der er to lave eid, nemlig YjGZí’—Ỳ)Ï‘)‘O)’(Z()í1Z(—’f og .“lml(m:ei(l(1f. Det første fører fra gaarden Finkirken ved Skagøsund over til bunden af den lille ]‘(1k.S;Zj()r(l, der kommer ind fra øenS vestlige side. Eidets største høide er omkring 63 m. Noget nord1igere fører Andameidet med en største høide af omkring ill m. fra Skagøsund over til .4ml(m(()“()r(I. Øen er her- ved delt i tre dele. Til RibbeneSøen kom 1inner og ren i l857 og blev der i 33W—4 aar. I l882 var der ren over om vinteren og blev der iet par aar, men for tiden (1898) er der ikke ren paa Ribbenesøen. Vestenfor Ribbenesø ligger den omkring 232 m. høie S(m(Isø med bred, jevn topflade. Øen er bygget af mørkere og lysere gneislag i stadig vekSel. (imfO naar antagelig op til omkring 47O m. Fjeldet her er bygget af haard glimmergneiS i veksel med gneis granit. ÂV()l’(YkI?(lZ() er ved det lave ÄÝ()l’(Y.v,1’(ll“(’l.((, der fører fra Sør- skar ved oens nordvestlige side til Nordskar ved dens østlige side, delt i to dele, der begge er høie og bjergfulde. I den sydlige del af øen ligger en række af toppe som T(1isftiml(‘1a. lide og .s“l()1—e .4Z(mge)? samt Fin.w(l(1. De høieste naar antagelig op til omkring 6330 m.