Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/536

KOMMUNIKA’I’l0NSM1DI.ER. 525 Da dampskibet for første gang kom, var glæden derfor stor og almindelig. Folk strømmede til paa anløbsstederne for at betragte dette kemstens vær-k og Vidunder af et skib, som kunde gaa mod storm og sjøgang uden seil. Paa alle steder, hvor det maatte standse i nogen tid, var der tilstelninger, og hvor det maatte overna1te, inviteredes fører, styrmand og 1ste plads-passagerer iland til fest med taler og skaa1er. Det hændte, at dampskibs- føreren paa en af de første ture, ved et paatænkt anløbsste(l, reiste iland for at ordne det fornødne med præsten. Da føreren vilde begive sig ombord for straks at reise, udbrød præsten for- bauset: «De vil da vel ikke forlade mit hus, uden at have op- holdt dem natten over — det vilde være noget, som aldrig har hændt mig i min lange embedstid.» — Digterne stemte sin harpe til ære for «Gustav»; da damp- skibet havde gaaet et aar, skrev digteren (“Y. N. S(—hu*a(—h følgende digt i «Bragi». “ Til Dampskibet Ge1sta1; den 3Ote September 1838. I)u Fortids-Heltes Xavne, Du Nutids Gavn og I’ryd, Som Nordens Bølger favne Med Stolthed og med Fryd. I)in Aarsdag er oprunden, Og under Ba-gerklang I Fryds— og Samqvemsstunden Vi hilse den med Sang. I Ynglingskraftens Alder Er kjæmpestærk din Arm, Og Njord og Hler antalder Omsonst din Jettebarm. Alt gulned Bretlands Lunde, Da du fra Vuggen sprang; Men Vinteren selv ei kunde Dig standse i din Gang. Alt har du ofte draget Høit op mod Nordens Pol, Og løftet Nordmandsflaget I‘’orgyIdt af Midnatssol, Og fremmet Norges Hænder Og fjerne Egnes Lyst, Og gydet Gjensynsglæder I mangt et kjærligt Bryst Bliv saadan ved at drage Langs Norges Klippekyst, Snart frem og snart tilbage Fra Vaar til dunkle Høstl