Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/544

KOMMIVNIKA’I’I()NSM1I)I.l-3R. 533 18l8. Den kom dog ikke igang førend i l822. Den gik kun om vinteren fra november maaneds begyndelse til udgangen af april hver 4de uge eller 6 gange aarlig frem og tilbage mellem Alten og Haparanda og sattes i forbindelse med de ordinære poster i Sverige og i Finmarke11. 1)enne postgang blev Snart derefter udvidet ogsaa til Tromsø, saaledes nemlig, at posterne deltes i Karesuando eller i Maunu, hvor de paa retur atter stødte sammen Ved kgl. reSol. af 16de februar l828 blev det bestemt, at denne postgang skulde finde sted hele aaret igjennem, nemlig hver 4de uge eller 13 gange aarlig, samt at der i forbindelse hermed skulde etab1eres en maa11edlig bipost mellem Alten og Hammerfest. Som følge heraf blev posten befordret fra Hapa- randa-, hvortil den ankom med den ordinære svenske post, om vinteren med hest indtil Muonioniska, og derfra med rensdyr over Karesuando til Alten og Tromsø, men om sommeren dels med baad over elven og dels tilfods. I første tilfælde transporteredes den af fjeldfinner fra Kautokeino til Alten, hvorfra den returne- rede efter 24 timerS ophold. I sidste tilfælde afhentedes posten i Karesuando af 2 i Alten boende mænd, der tillige havde at bringe den tilba-ge, efterat de i Alten saavidt muligt havde oppe- biet biposten fra Ham1nerfeSt. I Tromsø meldtes denne posts ankomst ved, at en mand gik om i byens gader og ringe(le med en klokke under raabet: -:Z Fje1dposten er kommen, fjeldposten er kommen!» TromsøbOere, der om vinteren reiste til udlandet, lagde i regelen veien over Haparanda og derfra ned igjennem Sverige. Sommerposten over Haparanda ophørte i aaret l838, da dampskibsfarten mellem Trondhjem og Hammerfest iværksattes, hvorimod en bipost mellem Alten og Kautokeino har været i virk- somhed fra l848. Før 1838 ankom posterne til Finmarken omtrent hver 3dje uge søværts og hver 4de uge landværtS. Efter 1838, da dampskibsfarten begyndte, fortsattes imi(ller- tid vinterposten over Haparanda. Denne post, over Haparanda og Maunu til Tromsø, blev først befordret fra Maunu over land til Balsfjorden og derfra sjø- veien til Tromsø. Fra Maunu til Balsfjorden førtes posten af gaaende, og turen mellem Maunu og Tromsø tog ofte over 10 døgn. Veien fra Maunu til BalSfjorden, der ved Kilpisjavrre skiller sig fra den til Skibotn, var yderst besværlig og blev ikke befaret af andre end posten. Derfor henlagdes fjeldpostruten til Tromsø over Skibotn, idet veien mellem Maunu og Skibotn blev befaret af alle reisende og af de til Skibotns markeder søgende finner, og derfor næsten altid var opkjørt.