Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/55

44 TB()s1so Ax1T. FaStla1I(Iet er, som gjentagne gange berørt, i høi grad søn- derskaaret, saa at der ved den orografiske oversigt kunde følges flere in(ldelinger. Karl ]’ette)“.se)1 gjør opmærksom paaÎ, hvorledes der tvert igjen.— 11emJg 1g(l Jgaa1;g-engglapg-føg-.suæ11k11ing, der dannes af ϧVdY(Zag(l(Zlens øvre del — ved den lave Ko“Z)’)Ïyg lI1(Z3ÏÏ(:lî1 Salangdal og Bardodal, — ved B(l)’(YO(Z(IZ i strøget fra Kobryg indtil Bardoel- vens sam1nenløb med Maalselv, — endvidere ved 2lIa(1l-S(1Z(—dal opefter til nedre Rostavatn — ved laaäl(m(lsp(1:—te“erne om det imm- ((f Bal.Sy§“ord, ved Bals;fjor(iei(i(1t mellem Ba1sfjord og Storfjord i Lyngen, samt endelig ved den lange Ly1agen-Z)’or(l. Han deler da fastla-ndet efter denne forSænkning, saaledes at den vest eller n-ǫ-glv(;;st“fǫr““fo1Zsa§1rkJ:1.ingen liggende del benævnes de ((f .(jo)“d(— og sam(I(i((le gje)memskaa1—W “]ZI—SffZ(Il2(YSS(?1’()g. Østenfor forsænkningen hæver sig høie fjeld (1:Kjøl(l1—(1g(1fÞ;ê, medens der;aj;tgrg-9p in-ed 1jgsgrændsen ligger nogetglavere fjeld- marker. V g Det høie land, der ligger i det hele vestenfor rigSgrændsen, kalder Pettersen ]O(),(Zl’(l(j(’„ og østenfor dette følger da de lam-i-e Ziggen(Fe j“).(’Z(ZlM(l)’k(’l’ O—S’f(’“)l.föl’ I1ÏjøZ(Z1“agPf. De1me inddeling kunde maaske være tjenlig til oversigt; den udskiller en af fjerde gjennemsat del af an1tet, der da kommer til at bestaa væsentlig af halvøen Indenfor følger høit land l11(§(l mange tinder, hvorefter landet dels paa norsk side dels iSverige gaar over i fjeldmarker. Det er, som det synes, et korrekt billede af amtet. Mod denne i11ddeling kan indvendeS, at disse dale, eid og fjerde fra Salangen og helt op til Lyngenfjorden i11gen1unde udgjør en orografisk e11hed, om det end kan være bekvemt at udskille for betra-gtningen den del af landet, som ligger nordvestlig for denne forsænkning. 1)erhos kan det sigeS, at dette høie land i amtets midtre dele ikke er skarpt adskilt fra fjeldmarkerne ostenfor, og grænd- sen lader sig ikke skarpt trække; men da amtet ikke har større Skarpt adSkilte orografiSke enheder, saa kan heller ikke en i11d- deling blive skarp og brugbar overalt. Forøvrigt er amtets fast1and ved fjorde, dale, eid og skar senderskaaret, saaledes at der dannes et Stort antal taalelig vel afgrændsede fjeldstrækninger. Sydvestlig er fastlandet naturligen delt ved G)’(IIlîZ).Ol’(Z. Gra- t(mg(W. ]J(ll?(l)lg(’M, S(lZ(l)l1](’)t og Sal(mg.s(Z(1l(w. lV(’.9I“(’)2(fÖl’ (?l“(l“lZZ).()l’(Z er høit land; det falder i syd ned mod Ofoten, i vest mod Tjeldsundet. I den sydlige del naar landet i Ibbesta(l op til l3l] 1neters høide. L(m(7(Zf mellem Gr(H;jjor(l og (7raf(mg1W har toppe paa over l00() n1eter, enkelte op til 1255. “