Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/565

554 TROs1Sø AMT. finmarske kirker med deres jordegods, samt ved reSkript af 2lde juni 17423 lektoratets kapitulSgods, hvormed biskoppen i Trond- hjem før havde været beneficeret. — Fondet kom imidlertid snart til at udstrække sin virksomhed udenfor det egentlige missionsværk; saaledes bestemtes det alle- rede ved reskript af 9de februar 1742, at omkostningerne ved Skolevæsenet i Nordlandene skulde bestrides af den nordlandske missionskasse, saavidt samme kunde tilstrække, hvorhos det ved reskript af 13de juni l78l anordnedes, at præstegaardene i Fin- marken, som før maatte kjøbes af den ene præst efter den anden, skulde for fondet ind1øses af vedkommende kirker, hvorved præste- gaardenes vedligeholde1se saaledes kom til at hvile paa kirkerne eller disses eier, fondet. Ved reskript af 7de mai 1802 fritoges miSsionskollegiet for al (leltagelse i fondets bestyrelse, der henlagdes under det danske kancelli, og efter rigernes adskillelse i 1814 har fondet, der fra den tid benævnedes det nordlandske kirke— og skolefond, som en Stiftelse henhørt under kirkedepartementet, dog saaledes, at Nord- lands og Finmarkens amtsdirektioner og senere den i deres sted oprettede Tromsø stiftsdirektion har —— som fondets nærmeste foresatte —— øvet det mere umiddelbare tilsyn med sa-mmes anliggender. Regnskabsførselen m. v. beSørges af fondets kasse- rer, og regnskabernes revision og decision er ved kongelig resolu- tion af 5te november l83O henlagt under kirkedepartomentet. Den 6te september l842 fattede Storthinget en beslutning om fondet, hvorefter det ved kongelig resolution af 2Ode Oktober l842 blev paalagt kirkedepartementet at træffe forføining til, at fondet blev undergivet budgetmæssig behand1ing af storthinget. Efter kongelig resolution af 2—lde februar 1848 blev for første gang Storthinget forelagt proposition om fondets indtægter og udgifter. Ved opgjøret mellem Norge og Danmark af 2Ode april l82O artikkel 5 blev fondet erkjendt udelukkende at tilhøre Norge; dets beholdning beregnedes til 49 375 rbd. sølv samt 78884 rbd. 47 sk. m. v. Da disse summer imidlertid ved overenskomst af 2den december 1820 overdroges til Danmark i af(lrag paa det beløb, Norge skulde betale dette rige i henhold til konventionen af 1ste september 1819, blev der efter Storthingets beslutning og derpaa grundet kongelig resolution af 28de juni 1821 i erstatning her- for meddelt fondet uopsigelige paa 4 0Z0 rente lydende norske statsobligationer til beløb 58 805 spd. 17 sk.; dette udgjorde fon(lets daværende kapitalfond; i henhold til kongelig resolution af 3Ote januar 1864 blev efter Storthingets anmodning afhændet i a-arene l864 og 1869 et samlet beløb af 33 805 spd. 17 sk.,