Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/571

560 TRoMsø AMT. jernalderen er da de tre-fire aarhundreder, der gaar nærmest forud for vikingeperioden. 2Eldre jernalders fund kjendes fra Hundstad i Kvæfjord, Vaskinn, Bessebosfad og Erikstad i Tronde- nes, Helø og Ø—S’Z7l(’—S’ i Bjarkø, Lekangm og Stangnes i Tranø, og et tvilsomt fra Vannerei(l i Helgø. Fundene er korsformede bøile- Spænder af bronce; flere af dem ender i et dyrehoved. Urner af brændt ler samt bæltestene af hvid kvartS. Kamme af ben samt pincetter af bronce; vaaben og redskaber af jern er yderst sje1dne. Desuden forekommer enkeltvis perler af glas samt haandsneldhju1, dels af brændt ler og dels af k1eber. Sagerne er som regel fundne i gravhauge sammen med ben af ubrændte lig. Runeindskrifter fra denne periode kjendes ikke, heller ikke fund af guld— eller sølvsager. Naar der hos Kraft berettes om en runesten, som skal have staaet ved Burø.s-und i Karlsø, saa beror dette vistnok paa en forveksling med en finsk offersten. Paa flere steder i det nordlige Norge kaldte man nemlig tidligere finnernes foregivne trolddomskunst «runeri» ligesom ogsaa alt, som stod i forbindelse med finsk overtro og afgudiske ceremonier. Ældre jernalders fund forekommer fra 5 af amtets 22 her- reder. (Kvæfjord, Trondenes, Bjarkø, Tranø samt maaske Helgø). Den yngre jernalder-. Dette tidsrum regnes almindelig fra omkring aar 800 til kristendommens indførelse Landets syd- ligere egne træder paa denne tid delvis frem i historiens lys, medens der fra de fjerne nordlige landsdele kun sjelden findes historiske optegnelser fra denne tid. Af og til findes dog en undtagelse Nordmanden 0thar, der boede i det nuværende Tromsø amt, forlod sit fædreland — maaske af misnøie med Harald Haarfagres strenge regimente — og drog til England, hvor han gav kong Alfred oplysninger, der senere er omta-lte under afsnittet om amtets historie og af værd for kjendskabet til Norges nordlige landskaber i det niende aarhundrede. Omtrent samtidig med ham forlod en bjarkøing landet og blev landnamsmand paa Island. Amtet maa allerede dengang have været forholdsvis godt befolket. En stor del a-f gaardene i amtets sydlige del har da været ryddet og beboet, medens befolkningen i det nordlige vel har været faatalligere og i det væsentligste indskrænket til hel- digt liggende pladse paa øerne. De indre fjordes bredder samt de nu beboede dalfører blev derimod, ligesom det for det meste ogsaa var tilfældet i det søndenfor liggende naboamt, først ryd- dede og opdyrkede i senere tider; saaledes Malangen i det tret- tende aarhundrede og Ba1Sfjordens største del først i det 17de og 18de aarhundrede Med andre fjorde er det vel gaaet paa samme maade; herfra undtages de større fjordbygder som Kvæ- fjord samt kysterne omkring Vaagsfjord og So1bergfjord. Bjarkø