Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/573

562 THos1sø AMT. der er fundet 4, 2 paa gaarden Tisnes og 2 paa Tromsøen. Fra Havn paa Senjenøens yderside haves ligeledes et par af det slags spænder. Af andre slags Spænder forekommer de saakaldte ligearmede med rig ornamentik; desuden armebaand af bronce samt ringspænder, perler af glasmosaik i flere Størrelser og møn- stre samt ravper1er og kamme af ben. Af redskaber til kvinde1igt haandarbeide findes vævspyd af ben samt haandsne1dhjul af k1ebersten, benplader med udskaarne kanter, der formentlig har været brugte ved baan(lvævning. Af vaaben forekommer yngre jernalders sverd, spyd, økser, saavel stri(ls— som redskabsøkser, skjoldbuler og pile. Af red- skaber er der smedetangen, ambolten, kniven og filen m. m. Ingen af gravfundene kan kaldes særdeles righoldige; det er ofte nogle faa gjenstande. Paa et par steder, hvor flere oldsager er fundne samlede, kan det være tvilsomt, om sagerne er grav- e1ler depotfund. Sjelden er der flere yngre jernalders fund fra samme gaard. Blandt de steder, hvorpaa de fleste fund er gjort, kan nævnes: Hundstad i Kvæfjord med 3 fund, Harstad og Aakerø i Trondenes, hver med 4 fund, Østnes og Helø i Bjarkø, hver med 4 fund, Liasletten i Dyrø med 3 fnnd, Lekangen i Tranø med 3. Flere gaarde har 2 fund, deriblandt Helge i herredet af samme navn, de fleste kun et eneSte. Det er selvsagt, at et større antal af fundne o1dsager er i tidens løb bortkommet. Paa flere steder er der ved rydning af jord eller ved pløining kommet oldsager for dagen; men da man ikke har havt kjendskab til deres antikvariske og k111turhistoriske værd, er de bortkomne. Det kan saaledes godt hænde, at der paa gaarde, hvor nutiden ingen gravhauger eller oldfund kjender, i tidligere tider har forekommet saadanne. At bevise, at en gaard først i senere tider har faaet sin første bebyggelse, fordi der paa den intet oldfund eller ingen gravhauger forekommer, gaar derfor ikke vel an. Gravhaugerne kan for længe siden være bortryddede, og oldsagerne bortkastede. Yngre jernaldersfund kjendes fra 12 af amtets 22 herreder. De faste fornlevninger fra tiden før kristendommens ind- førelse bestaar af gravhauger og bautastene; af de sidste er der kun et ringe antal. At reise bautasten over den afdøde var en meget gammel skik i Norden og brugtes allerede i den ældre jern- alders tid. Af optegnelser fra de ældre tider saavelsom af senere iagttagelser sees, at bautastene reistes saavel ved brændte som ubrændte lig. Ingen af de inden amtet forekommende bautastene er synderlig høie, sammenlignet med samme slags stene i syd- ligere la11(lsdele. Den høieste er omkring 3 meter og findes nær kirken paa Raa i Kvæfjord. I samme herred forekommer bauta-