Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/574

FORHlSTORIE. 563 stene paa gaardene Utstrand, Øines og Hemmestad. I Trondenes er de forsvundne, kun en liden staar tilbage paa Vaskinn paa Grytøen. I Bjarkø ved Øvergaard staar en tilbage; men der har før været flere. I enkelte af de andre herreder forekom de tid- ligere, men er nu for det meste borttagne. Paa samtlige gaarde, hvor bautastene har staaet, er der tæt ved eller nær disse en eller flere gi-avhauger. Flere af Stenene kaldtes «pila», og i folke- sagnene sagdes de at have tilhørt jøtnerne, som havde brugt dem som skydevaaben. Det andet slags faste fornlevninger inden amtet er grav- haugerne, der forekommer i stort antal og af forskjellig størrelse. De fleste af dem er beskadigede, idet man frem igjennem tiderne har gravet større eller mindre huller i dem i haab om at finde skatte. Paa gaardenes “indmarker er ogsaa mange aldeles bort- ryddede, idet jorden er bleven oplagt til ager og eng. Størrelsen er meget forskjellig; medens nogle har en diameter af 12 meter og er henved 2.5O m. høie, har andre neppe en fjerdedel af denne større1se. Formen er snart rund, snart langagtig; de førstnævnte er talrigst I det indre er ofte muret gravkammer, især i de grave, der hidrører fra ældre jernalder, medens de fra den yngre jern- alder ofte mangler dette. Som oftest er de byggede af sten med et tykt yderlag af jord. Hvor der har været liden tilgang paa sten, er jord og grus det fremherskende materiale. Graven inde i haugen er ofte dannet af flade opretstaaende heller og dækket af store «overliggere» eller flade stene. Oftest bestaar den af stene, lagte ovenpaa hinanden med de glattere kanter indad og ovenpaa dette store dækheller. I gravhaugerne fra yngre jern- alder er derimod ofte intet ordentlig muret kammer, men liget er bleven dækket af sten og jord, der har faaet skikkelse af en rund haug, undertiden omgivet af stenkjede ved foden og ofte af en dyb grøft, der har tjent til at bortlede vandet og hindre dette fra at komme i berørelse med den hauglagte og at øde- lægge det ham medgivne gravgods. Ofte ligger gravhaugerne saa- ledes, at de let falder i øinene og tager sig godt ud paa frastand, snart paa et nes, snart paa en fjeldknat nær sjøen. Blandt de gaarde, hvor de største gravfelter forekommer, kan nævnes Hund- stad og Øines samt Strand i Kvæfjord, Erikstad i Kasfjorden, Trondenes præstegaard, Grytø, Vaskinn og Bessebostad, samtlige i Trondenes, Vestnes, Østnes, Øvergaard, Helø og Sand i Bjarkø, Grundfarnes i Berg, Stanglandseidet og Stangnes i Tranø, Mykle- bostad i Dyrø, Aandervaag og Engenes i Ibbestad, Øisten og Grepstad i Hillesø samt paa Vannøen i Karlsø. Af andre faste fornlevninger forekommer i Norges sydligere distrikter de saakaldte «bygdeborge», der har tjent som lokalværn mod fiendevold. Af disse findes, saavidt vides, ingen i amtet