564 THomSø An1T. med undtagelse af det saakaldte «Slottet» ved Gansaasbotn i Trondenes, der ifølge traditionen skal have tjent som tilflugtssted under russernes herjinger i det 14de og 15de aarhundrede. Det er heller ikke urimeligt, at der i dette tætbefolkede distrikt kan have været gjort forsøg paa at værge sig mod fienden ved hjælp af det slags befæstninger. Paa fjeldl(natter, der ligger nær havet eller store fjorde, kan man ogsaa se mærker efter gamle varder eller «vitter»; flere af disse tør være meget gamle; henved et helt aartusende er hen- gaaet, siden en af Norges konger, Haakon Adalsteinsfostre, paa- bød, at varder eller «vitter» skulde bygges for at tjene til varsel, naar en fiende nærmede sig. I det distrikt, som først hjemsøgtes af fienden, blev varden stukket i brand, vagten ved den nær- meste varde fulgte eksemplet, og paa den maade fløi krigsbudet snart viden om lande, naar baunen lyste fra fjeldenes toppe. Vardernes bygningsmaade var meget simpel: der dannedes først en stenring eller lav stenmur paa fjeldtoppen; indenfor denne reistes stænger og bord, hvis øverste toppe støttede sig til hver- andre. I tilfælde af fiendens nærmelse blev de tændte. Flere af stenringene oppe paa fjeldknatterne tør være levninger af de gamle «vitter», der jo vedligeholdtes baade i middelalderen og nyere tid lige ned til begyndelsen af vort aarhundrede.
—
l-listed e. Tromsø amt i middelalderen Den sydlige del af Tromsø amt hørte, som før omtalt, i middelalderen til Haalogaland, medens den nordlige del regnedes til Finmarken. En grændse gik i middelalderen tvert over amtet. Amtets historie er saaledes del- vis knyttet til Haalogalands og delvis til Finmarkens. Allerede i forhistorisk tid har den sydlige del af det nuvæ- rende Tromsø amt været forholdsvis godt befolket. Ret talrige er, som ovenfor omtalt, oldtidsminderne fra hint fjerne tidsrum, som gaar forud for historiens optegne1ser. De fundne oldsager fra ældre og yngre jema1der bærer alle kjendetegn paa i hin periode at have været brugte af det samme folkeslag, som har boet i landets sydligere egne, det norske folks forfædre. Den sydlige del af amtet var i middelalderen den nordlige del af Haalogaland, som oprindelig strakte sig omtrent fra det nuværende Helge1ands sydgrændse og op til Malangenfjord med de før angivne grændser.
