Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/577

566 TROMSØ AMT. komme i fire dage. Da— maatte han oppebie fuld nordenvind; thi landet bøiede Sig nu Sydefter, eller ogsaa løb der en stor havbugt ind —— hvilken af delene vidste han ikke. Han seilede derfra sydefter langs landet saa lang-t, som han kunde komme i fem dage. Der gik der en stor elv op i landet. De styrede op i aaen, fordi de ei turde seile videre af frygt for ufred, eftersom landet var ganske bebygget paa den anden side af aaen; dette var det første bebyggede land, han traf, siden han forlod sit eget hjem. 0veralt havde han til styrbord havt ubeboet land, med undtagelse af, at der var enkelte fiskere, fuglefængere og jægere; det var altsammen finner. (Ac him wæs ealne weg weste land on þæt steorbord, butan fiscerum ) fugelerum ) huntum, ) þæt wæron eall Finnas.) Men til bagbord havde han stedse det aabne hav. Bjarmerne havde bebygget deres land godt; men did turde han og hans mænd ikke komme. Terfinnerne boede straks vesten- for det Hvide hav. Terfinnernes land derimod var øde, undtagen hvor jægere, fiskere, fuglefængere havde tilhold. Bjarmerne be- rettede mangt og meget saavel om deres eget land som om de tilgrændsende, men han vidste ikke, hvad sandt der var deri, fordi han ei selv havde seet det. Det forekom ham, som om bjarmerne og finnerne talte et og samme sprog. Hans fornemste hensigt med at drage didhen var foruden at undersøge landet ogsaa at fange hvalros; thi disse dyr har meget ædelt ben i sine tænder, og deres hud er meget tjenlig til skibs- reb. Denne hval er meget mindre end andre hvaler, nemlig ikke mere end 7 alen lang. I hans eget land er derimod den bedste hvalfangst; der gives hvaler af 18 alens længde. Af dem kunde han selv sjette dræbe 60 i to dage. Han var meget rig paa den slags eiendomme, hvori de folks rigdom bestaar, nemlig de vilde dyr (wildrum). Da han drog til kongen, eiede han 600 tamme, ukjøbte dyr. Disse dyr kaldes reuer. Af dem var der 6 lokkeren (Þa deor hi hataÞ hranas þara wæron syx stælhranas).; saadanne er meget dyre blandt finnerne, fordi man ved deres hjælp fanger de vilde reuer. Han var en af de første mænd der i landet, men eiede dog ikke mere end 20 kjør, 2O faar og 2O svin. Det lille han pløiede, pløiede han med heste. De derværende indbyggeres største herlighed er den afgift, finnerne betaler dem; den bestaar af dyreskind, fuglefjær, hvalben og skibsreb forarbeidede af hvalros— eller sælhud. Enhver betaler efter sin stand; den fornemste har at betale 15 maarskind, 5 ren- huder, l bjørnefeld, 1O embere fijær, 1 kjortel af bjørne— eller oterskind og 2 skibsreb, hvert paa 6O alens længde, det en af hvalros— det andet af sælhud. Han sagde, at nordmændenes land (Norþmanna land) var meget langt og smalt; alt det deraf, som man enten kan dyrke