Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/583

572 TRo1æ1sø AMT. Kvalø og Ringvasø. Brødrene betænkte sig paa at slaa lag med Tore, som havde saa mange folk; men Tore overvandt deres be- tænkeligheder ved forsikringen om, at det bare var godt at være mandstærke paa en saa vovsom færd. De Seilede sammen langs Finmarkens kyster til Gandvik og tvers over denne til Dvinas munding, derfra opad denne til « Kjøb- staden» — vistnok den samme, som russerne senere kaldte Cho1— mogóri, længere oppe ved fioden end Arkange1 (der først blev anlagt i 1572). Indkjøbet bestod af pelsvarer (bæver, sobel og «graavare» ɔ: ekornskind). Da kjøbstevnen var forbi, seilede nordmændene ned ad Dvina tilhavs, men kunde da ikke lade være at herje paa kysten. De trængte ind i en skog, hvor de vidste, at der var en gravhaug og en helligdom for bjarmernes gud (Jö“mali), og dette blev udplynret, navnlig for guldsmykker. Navnet Jómali er rege1ret karelisk, i Finland heder endnu gud Júmala, medens finnerne udtaler ordet I bmel. Paa hjemveien blev nordmændene uenige om byttet Da de havde seilet over Gand- vik, lagde de en af-ten til ved nogle øer og biede paa «strømfa1det», thi « der var en stor malstrøm». Denne malstrøm omtales ogsaa ved en senere Bjarmelandsfærd, og stedet kaldes Strazmmeskinn, eller i en optegne1se fra c. 1700 Østkinn (i modsætning til Nordkinn, nu Nordkyn). Af russiske kilder vides, at denne malstrøm var ved forbjerget S—viatoinos (det hellige nes). Her krævede Tore Hund ære del af byttet, som han mente burde være større end fællernes, da han havde beskyttet dem (ved trolddomskunster). Det kom ikke til nogen endelig afgjørelse, og de to hirdmænd seilede videre fra ham. Men senere landede begge parter ved Geiæ-svær (Gjesvær udenfor Magerø), som kaldes «det første brygge- leie paa veien fra Bjarmeland», — altsaa var en bekjendt havn; her dræbte Tore Karle med spydet Selshevner. Tore Hund forfulgte saa hans broder Gunnstein indtil Len- viken mellem Malangen og Gisund, hvor Gunnstein løb sit fartøi paa land og frelste sig ved at flygte ind til en kvinde, som hjalp ham ved troldkunster. Tore tog alt det gods, som var paa Gunnsteins skib, huggede saa hul paa fartøiet og sænkede det ned ude paa fjorden. Men Gunnstein kom ud paa høsten til kong Olav og fortalte om Bjarmelandstoget, der løb saa uheldig af. Den bod, som fordredes for drabet paa kongens hirdmand, Karle, mandeboden til dennes frænder, samt erstatningen for skibSranet i Lenviken beløb sig i alt til 30 mark gu1d, og desuden et halssmykke, som Tore havde taget af bjarmernes gudebillede. Kongens lendermand Finn ‘4rnessøn truede Tore til at gaa ind paa denne fordring, da de mødtes ved et ledingsstevne i Vaa- gen i Lofoten. Tore bar sig ilde for den store mulkt og udre-