Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/584

H1STOm1:—:. 573 dede tilslut henved en tredjedel af det forlangte Men da Finn sagde: «Du kan betale resten siden,» svarede Tore: «Det kan være godt, Finn, vi nu skilles; men vær du sikker paa, at jeg skal betale min gjæld til kongen saaledes, at hver- ken han eller du skal finde betalingen for liden.» Derpaa satte han ud Vestfjorden og for tilhavs med kursen til England, hvor han blev vel modtagen af Knut den mægtige. Han havde taget med mange kostbare varer paa denne færd. Siden fulgte han kong Knut paa det krigstog, som denne foretog mod de forbundne konger, Olav iNorge og Anund Jakob i Sverige Senere, da Knut var konge i Norge, blev Tore Hund hans lendermand og fik hele det nordlige Haalogaland, det nu- værende Tromsø amt og vel ogsaa det nordligste af Nordlands amt, at styre og desuden finnefærden, der paa den tid indbragte indehaveren meget. Da kong Olav vendte tilbage fra sit ophold i Gardarike, og rygtet om hans atterkomme naaede op til Nordland, drog Tore Hund afsted allerede om vaaren til Nidaros. Nordlands anden lendermand Haarek af fIfiota stevnede ligeledes did paa samme tid; begge var høvdinger for den i Nordland opbudte krigsstyrke, og begge havde et gammelt mellemværende at opgjøre med kongen. Paa Stiklestad gik Tore Hund frem foran bondehæren, om- givet af flere af sine stærke huskarle, der ligesom han selv var iført renskindskof-ter, om hvilke der blev troet, at jern ikke bed paa dem, da finnernes trolddomskunster hindrede det. En tæt- haaret rensk:indskofte med det laadne vendt ud og godt tørret, hugger man heller ikke i vor tid saa let igjennem, selv om klin- gen er nok saa skarp. Tore bar spydet Selshevner i haanden. Han mødtes med kongen, som hug til ham over skuldrene, men sværdet bed ikke, og det var som støv røg af koften. Tore hug til kongen, og de skiftede nogle hug; men kongens sværd bed ikke, hvor det traf renskindspelsen; dog blev Tore saaret i haanden. Kongen sagde til Bjørn Stallar: «Slaa du hunden, som ikke jern bider paa.» Bjørn vendte øksen om i haanden og gav Tore et slag med øksehammeren, som ramte ham saa haardt, at han ravede. Da stak Tore spydet igjennem Bjørn Stallar og gav ham saar. Da sagde Tore: «Saaledes jager vi bjørn.» U Kong Olav havde imidlertid i striden med Torstein Knarre- smed faaet et svært saar over knæet. Tore Hund stak da til ham med spydet Selshevner, og stikket gik ind under kongens ringbrynje og trængte ind i underlivet. Tore Hund tog saaledes den hevn, som Sigrid Skjalgsdatter paa Trondenes havde forlangt. Efter Stik1estadslaget synes Tore ikke længere at være den samme som før. Han var med paa at bringe rygtet ud om kon- gens hellighed. Han fortalte siden, at et saar, Olav havde givet