Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/585

574 TRoi1Sø AMT. ham i haanden, blev lægt, da han paa valpladsen stelte med liget af den faldne konge og bredte et klæde over det. Snart efter forlod han landet; han reiste til Jerusalem. Det er sag-t, at han ikke kom tilbage. Mange aar gik nu hen, inden mænd fra det nordlige Nord- land spillede nogen rolle i landets historie. Paa Bjarkø boede Sigurd, en søn af Tore Hund. Han var gift med Aud, en datter af Snorre Gode paa Island. Aud var paa Island bleven gift med den tapre Viga-Barde, der tog hende med til Norge, hvor han forlod hende og drog til Konstantinopel. Med Sigurd i Bjarkø havde hun datteren Ranveig, som blev gift med Jon Arnessøn af den ældgamle Arnungaæt. Deres søn var den i Norgeshistorien saa bekjendte Vidkunn .]onssøn. I Magnus Barfods tid reiste Steiga-r-Tore fra Steig i Gud- brandsdalen en skare mod kongen, først for at hjælpe kongens søskendebarn Haakon Magnussøn til magten, siden for at faa den danskfødte Svein, Harald Fletters søn, der ingensomhelst arveret havde til Norge, tagen til konge. Med nogle skibe kom de lige nord til Bjarkø, hvor Jon og Sønnen Vidkunn fiygtede; her plyn- drede de gaarden, brændte husene og satte ild paa et godt lang- skib, som tilhørte Vidkunn, der dengang tilligemed sin fader Jon Arnessøn boede paa gaarden. Da Steigar-Tore Saa skibet brænde og vælte over til bagbord, raabte han med haan og spot: «Bed1—e til styrbord, V idkunn.» Da Vidkunn og hans fader Senere i lag med kong Magnus kom over Steigar-Tore og hans flok i det sydlige Haalogaland, blev Tore fangen og dømt til at hænges. Paa veien til galgen slingrede den fede og tungføre Tore. Da gav Vidkunn ham haansordet igjen og sagde: «Mer i’ bagbord, T01’eI» Paa Magnus Barfods sidste tog til Vesterhavsøerne fulgte Vidkunn Jonssøn samt flere stormænd fra Nordland. Vidkunn dræbte kongens banemand, og han tog sidst af alle flugten, blødende af tre svære saar. Sværdet Legbiter og kongens mærke bragte han med til nordmændenes skibe. I Magnus Barfots sønners tid var Vidkunn i Bjarkø høit anseet og meget betroet, og kong Sigurd JorSalfarer sendte sin søn Magnus til opfostring hos ham, og Vidkunn var denne kon- ges lendermand paa den kant af landet. 1113 kom Sigurd JorSalfarer med krigsfolk og mange af sine lendermænd op til TrondeneS, og ligesaa hans broder kong Eystein med meget folk; der mødte ogsaa mange baade fra Haaloga- land og Namdalen. Paa fylkesthinget her skulde der skiftes lov og ret mellem kong Sigurd og Sigurd Ranessøn paa Steigen. Ved kong Eysteins lovkyndighed var sagen bleven afvist paa bythin- get i Trondhjem og indstevnet til thinget paa Kjefsø ved Raft-