57 6 TROMSØ AM’I’. op i Øgsfjorden og dræbte ham. Da Vidkunn sommeren efter vilde drage sydover til kong Magnus sammen med sine to søstre, laa Sverres mænd og passede ham op udenfor Steiberget paa Engeløen; der blev Vidkunn dræbt, hans to søstre blev førte bort som fanger. Vidkunns skib, Guldbringen, som tidligere havde tilhørt erkebiskop Eystein, førtes med sin rige ladning sydover til Nidaros. Den ene af søstrene, Ragna Erlingsdafter, blev siden gift med den lovkyndige Bjarne Mardssø)2, 1agmand paa Haaloga- land, der i 1199 blev haardt brandskattet af kong Sverre, fordi han havde sluttet sig til baglernes parti. Ved rigsmødet iBergen nævnes han som tilstedeværende. Han har sandsynligvis boet i Bjarkø. l219“ blev Andres Sh;jaldarband og Vegard Veradal kongens sysselmænd i det nordlige Haalogaland. Vegard blev dræbt af Andres Skjaldarband, hvilken udaad formodentlig blev begaaet i Harstadhavn. Det oprør, som hertug Skule fik istand, strakte sig ogsaa op til Nordland. Kongens sysselmand der nord, Guttorm af Bjarkø, der befandt sig i Herø, drog med flere til Sandnes paa Alsterø, da han hørte om fiendens komme. Her søgte han og andre fri- sted i kirken; men da Skules mænd lovede ham fred, gik han ud af kirken og blev da troløst hugget ned tilligemed en anden af kongens sysselmænd, c]—OT2 Silke. Men Guttorms gode skib og en stor del af hans gods tog Skules mænd med sig syd til Nida- ros, til hertug Skule. 1263 nævnes Erling Jvarssøn i Bjarkø som lendermand. Aaret efter sees «Erling i Bjarkø» at have givet en del af gaarden Leirvaag paa Bjarkøen til Bjarkø kirke. I Haakon Haakonssøns regjeringstid kom en flok bjarmer fra det nordlige Rusland ind i det nordlige Norge. Mongolerne var netop i det tidsrum trængte ind i Rusland, og flere af indbyg- gerne der søgte tilflugt i nabolandet. Kongen gav dem lov til at slaa sig ned i Malangenfjord. Sandsynligvis har disse nybyg- gere slaaet sig ned i det indre af fjorden (Sør-Malangen). Den ydre del af fjorden saavelsom strøget omkring Rystrømmen maa efter de fundne oldsager tidligere have været bebygget af nord- mænd. Det Samme er tilfældet med den ud mod havet vendende del af øerne, nord for Malangen. De indflyttede bjarmer gik snart over i den norske befolkning og har i Malangen intet spor efterladt sig. Bjarmernes indvandringer i det nordlige Norge gav anledning til vanskeligheder med russerne, der snart efter søgte at trænge ind over grændsen, hvad de siden længe, til skade for vort 1and, holdt paa med. mÞÊnvjl-ge;—gå kirke tæt ved Malangen var indtil dette tidsrum den nordligste i landet. Til den har beboerne langs Nord-Malan- gens kyster og vel ogsaa længere nordfra søgt. Kong Haakon Haakonssøn lod bygge en kirke paa Tromsø, som før omtalt.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/587
Denne siden er ikke korrekturlest