Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/588

H1SToB1E. 577 I Haakon Haakonssøns tid begyndte kareler og russiske skattekrævere at trænge ind i det norske landskab Finmarken. Trygt havde det vel ikke nogensinde været deroppe paa grændse- fje1dene; men fra nu af begynder en række af røverske indfald. Omkring 1250 trængte russere og kareler ind over grændsen, dræbte folk og røvede gods. Kongens sysselmænd gav lige for lige. Den russiske konge Alexander sendte da et gesandtskab til kongen for at faa ende paa stridighederne, og fred sluttedes mellem rigerne i 125l. l Under Magnus Lagabøter trængte karelerne i forening med kvænerne ind i det nordlige Haalogaland (nu Tromsø amt) og herjede der. 1279 overfaldt de paa grændsefjeldene kongens sys- selmand Torbjøm Skene, fangede ham selv og dræbte 35 af hans mænd. Maaske var han oppe paa fjeldene for at opkræve finne- skatten. Senere berettes ikke om noget nyt indfald før i 1302, da karelerne atter kom ind over grændsen paa tyvstog. Kong Haakon den 5te sendte en af sine høvdinger ‘4gmund Unge Dan-S mod dem med en hær, saa de ikke fik sætte sig fast i landet. Nyt indfald skede da ikke før i 1316, da karelerne trængte ind i Haalogaland og dræbte mange folk. De hidtil omtalte indfald har neppe strakt sig søndenfor Tromsø, men gjaldt kun det egentlige Finmarken og strækningen nord for Tromsø. Karelerne synes at have havt støtte hos fyrsterne i Novgorod, hvor man mod øst plagedes og trykkedes af mongolerne og derfor stræbte at tage sin mon igjen mod vest i det norske skatteland Fin- marken og tilgrændsende landsdele. Kong Haakon søgte at hjælpe finnerne i det nordlige Norge. I en forordning af 1313, om finnerne i Haalogaland, nævnes der, hvordan de paa flere maader forurettedes. Finner var vel den- gang som lige ned til vore dage bosat inderst i flere af fjordene i Nord.land, især i det nuværende Tromsø amt. Kongen paalagde saavel sine som erkebispens embedsmænd (aarmænd) at handle skaansomt med finner; de skulde ikke med vrange ord afpresse dem gaver og ikke øve vold og tryk mod dem, hvis de ikke vilde udsætte sig for at idømmes streng straf Kongen lovede end- videre de finner, som modtager kristendommen, visse lettelser i 20 aar. Kongen gav love sigtende til at ophjælpe finnernes for- trykte kaar; den norske kirkes daværende primas, erkebiskop Jer-und drog op igjennem Finmarken og indviede kirken paa Vardø i 1307. Af mægtige høvdinger under denne konge samt hans for- gjængere nævnes i det nordlige Haalogaland brødrene Vidkunn og Bjarne Erlingssønner fra Bjarkø. Bjarne Erlingssøn var ved giftermaal kommen i besiddelse af Giskø paa Søndmør samt det store jordegods, som hørte gaarden til. Som medlem af kongens 37 — Tromsø a1nt.