Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/59

Denne siden er ikke korrekturlest

ỳ-— 48 ’l’ROMSO AMT. stiger den 1246 m. høie Trom.wl(1lstiml steilt op og lukker for Tromsdal, der gaar mod sydøst op fra Tromsøsun(let. Lyngsh((l-røe)a gaar fra Balsfjordeidet i syd-nordlig retning 8() à 9O km. Ved den fra Ulfsfjorden i østlig retning gaaende fjord I1Îjosen og det korte og lave Lyngs(1i(7et, der fra— Kjosen fører over til Lyngenfjord, er Lyngshalvøen delt. -I,yngshalvøen er gabbrola.nd med talrige heie, spidse ti11(ler. 1—:11“Scɔ?îÍêÍ“ “af“dissVe W“nåÏå“r op til høider mellem 1500 og 1(i00 meter. Det høieste punkt,—.f(Pkker(Zrre, søndenfor Lyngseidet naar op til“g1916 m. og er vänta1gelig“—det nordlige Norges høie- ste —top.’ “ „ “ “—m W l l Mod nord ender halvøen i det bekjendte forbjerg hyngstz(c1;1 (Dy”(zXþ‘ZZ?()— -I(Pd’Zi(2l’(Il’el’(’ er ingen udpræget top, men en vældig fjeld- masse med bratte styrtninger ned til alle sider; det øverste stiger i flere afsatSer fra vest mod øst-, saa dets høieste punkt ligger temmelig langt inde paa ha1lvøen. Paa vestsiden, ud mod Sør- fjorden, staar der meget steile fjeldsider fra An(lersdalen til Lod- (Z(?l?(l)’I’(’, fra hvilket Jækkevarre kun er skilt ved en trang fjeld- kløft, Fugle(l(:l(m. Østover strækker Jækkevarre sig over halvdelen af halvøens bredde og støder paa den kant op til ]13uksi.§“(.—(1gge- gaissa og I(1“al1;ik(]al(w. 0veralt, hvor fjeldet sees nede11fra-, gaar det aldeles steilt op fra sjøen eller (lalen. Sv-ære isbræer kommer ned fra flere kanter; en af de vakreste er den, der hænger ned fra fjeldet lige bag Holm-bz1gf, og fra hvilken der løber ud en strid bræelv, der efter et ganske kort løb falder ud i Anders- dalselven. Overblik over hele Jækkevarres fjeldmasse vilde man maaske kunne faa enten fra et af de høie fjelde paa Vestsiden af Sørfjorden, f. eks. ɔSjuB—.s“nesf“:“1e(l(W, eller fra Njalla1:(m“e. et af de høieste fjelde paa halvøen paa sydsiden af Lyngsdalen. Lo(l(levarre staar kun tilbage for sin sydlige na-bo Jække- varre i høide og u(lstrækning. Om fjeldene paa Lyngens halvø skriver L(—opof(l von Be1(“h: Lyngens kjæmpekjæde af takkede tinder overraskede os straks endnu mere end før, da vi havde omseilet det høie nes Lyngens Klub (Lyngslu(W;) og nu fra fjorden saa den lange række ogsaa paa østsiden. Thi fjeldene falder næsten lodret af paa denne side, og deres former er vidun(lerlige. De følger efter hinanden i række ind gjennem fjorden, til de forsvinder dybt inde, og de stiger op høit over sneg-rændsen. Allerede ved Ulfstind saa vi en bræ komme ned fra toppene til den lille fjord, Sør- Lenangen; neppe var vi forbi Klubben, saa kom andre bræer til- s.vne, helt oppe ved tindernes toppe, indtil omtrent en fjerdedel ned af høiden, ligesom bræen ved (;l’lI[l i (ÄYham()m?y. Og ind i fjorden saaes endnu flere hvide bræe1—. Der, ligeoverfor den lille ø Stru-