Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/592

HISTORIl-3. 581 Sigurdssøn, er vel den største jordegodseier, som nogensinde har levet i Norge. Han døde ugift i 1476, og i 149O blev hans store eiendomme delt i tre ligestore lodder mellem flere nærmere eller fjernere slegtninger. Jordegodset bestod af større eller mindre gaardkomplekser paa alle kanter a-f landet, selv ude paa Shet- landsøerne eiede han talrige gaarde. Her skal kun nævnes de fleste af dem, som laa i Tromsø amt, og som sikkerligen er komne fra den gamle Bjarkø-æt, som de vistnok har ti1hørti lange tider. I det nuværende Bjarkø herred: Øvregaarden og Nedre- gaarden i Bjarkø, ættens gamle herresæde. Leirvaag, Krøtø, Slag- stad og Steine. I Trondenes herred: Sandtorv. I Berg herred: Berg med tilliggende øer; Ørja, Holmenvær, Kjerringvik, Teistevik, Mefjord, Trælen og Hopen samt Ba1leSvik. Desuden al landslod i Torskenfjord, Gry1lefjord og Øifjord. I Kvæfjord herred: Hundstad samt to gaarde i Astafjorden. Flereeaf disse gaarde har nu mange opsiddere, og mange af dem er gode fiskevær. Godsets nye eiere kom ikke til at tage bopæl deroppe, og flere af dem saa vel aldrig den jord, som de eiede, og hvoraf de oppebar indtægterne. Ingen i amtet hjemmehørende mand fik i de følgende tider noget at gjøre med ledelsen af distriktets an- liggender. Under navn af Tromsø len og Senjens len bortfor- pagtedes det til adelige personer, som aldrig satte sin fod i det distrikt, de fik at styre; men indtægterne indkrævedes ikke sjelden med unødvendig Strenghed Ofte var det i det følgende aarhundrede danske, som forlenedes med distriktet, af og til norske. Trods de hyppige ødelæggende herjinger i det f;jortende og i første halvdel af det femtende aarhundrede Synes befolkningen at have været forholdsvis tæt, ialfald iamtets ydre kystegne. Af skatteregnskaberne paa Bergenhus for 1521 sees flere steder paa Senjenøens yderside samt Hoja i Hillesø sogn og Vannøen i Karlsø at have havt mange beboere. Sandvær i Tromsøsundet, nu ube- boet, havde dengang flere opsiddere. Henimod aarhundredets slutning var der paa Senjenøens yderside 6 kirker med tre præster, ivor tid kun to kirker med en præst; paa Vannøen i Karlsø var sam- tidig 3 kirker, nu ingen. Paa Sandøen i det nuværende Tromsø- sundet var ogsaa kirke i Melvik, nu ingen. Fisket skal dengang have slaaet særdeles godt til ved amtets kyster. Et vidnesbyrd om den talrige fiskerbefolkning, som dengang maa have drevet sin næringsvei der, er de talrige baadstøer, som forekommer i hundredevis i Gryllefjord og Torsken samt andre steder paa Sen- jenøens yderside.