Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/595

584 TRoMSø AMT. damask og brugt stort mod og uret, plaget og skattet almuen, trængt dem fra gods og penge, og den fattige almue har raabt til Gud og er bønhørt. Jeg vilde, at det maatte ramme paa dem, som det mest har forsky1dt. Det er begyndt med Vardøhus, kanske det rækker vel til Baahus. Gud fri de fromme.» Derhos beskyldtes datidens fogder for underslæb med oppe- børsler. Straffen for disse forseelser var i hin tid galgen. Netop omkring 70—aarene i det Sekstende aarhundrede blev der holdt streng justits over de nordlandske fogder, hvoraf flere maatte bøde med livet for det slags lovovertrædelser. At de ikke altid var skyldige i det, de anklagedes for, er ogsaa sikkert Et bevis herpaa er fogden Dines Pederssøn, foged i Senjen, der i 1570 blev hængt i Bergen. Af sin tjener, Nils Basse, hvem han en- gang havde straffet ved en pengebod, men ogsaa engang frelst fra galgen, blev han anklaget for at have udsuget almuen og til- vendt sig bøder, som efter loven tilfaldt kongen. Sa-gen paa- dømtes i Bergen af den berygtede Jens Pederssøn, som dengang var lagmand i Nordland. Lige til paa retterstedet vedblev Dines at paa-staa sin uskyldighed, og hans sidste sjælesørger, oven- nævnte Absalon Pederssøn, har i sin kapitelsbog givet os et an- skueligt billede af den henrettede fogeds sidste dage. Men blandt befolkningen var det et udbredt ryg-te, at lagmanden var under- kjøbt til at dømme fogden fra livet. Samme lagmand lod det ikke være nok med at tage denne ene nordlandsfoged afdage. 157O blev en anden foged der-oppe, Jens Skr“i-rer dømt tildøde og henrettet. En anden foged i Nord- land, Ammd, blev ligeledes paa samme tid henrettet. Fogden paa Helgeland, gudbrandsdølen Hans Sjm“ssøn lod lagmanden og- saa dømme til galgen; men han slap ned til Kjøbenhavn, hvor han klagede sin nød for kongen, af hvem han fik paalæg om at anlægge sag mod lagmanden. Men den nordlandske lagmands fremfærd mod fogderne, saavelsom hans uretfærdighed mod kapel- lanen Gustav O1ssøn i Lødingen og tyranniske fremfærd mod saa mange,— gjorde ham almindelig forhadt, og i l572 blev han afsat fra sit embede og tre aar senere henrettet paa Nordnes i Bergen. Det er imidlertid et spørgSmaal, om der ikke i de fleste til- fælde forelaa omStændighe(ler, som gjorde, at klagen burde være fra- faldt. Befolkningen ankede især over den overvægt, som fogderne tog ved skatteindkrævningen. I hin tid ydede nordlændingerne de fleste skatter og afgifter i fiskevarer; med fisk betaltes ledings- skatten, landskyld af krongodS, tiende til kongen og geistligheden, lagmandstold o. S. v.; og fogderne havde at modtage den store mængde fisk, som aar om andet kunde gaa op til den samlede vægt af— 9O 0OO kg., foruden adskillige nordlandske varer af